Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikanerne tørster

Californien og den sydlige del af USA er hårdt ramt af tørke. Hvorfor bosætter mennesket sig overhovedet steder, man burde holde sig langt væk fra, spørger mange amerikanere.

»Folsom Dam« i en tørlagt version. Stedet er normalt vandforsyning for 500.000 borgere i Sacramento-området på den amerikanske vestkyst.
»Folsom Dam« i en tørlagt version. Stedet er normalt vandforsyning for 500.000 borgere i Sacramento-området på den amerikanske vestkyst.

WASHINGTON: Moder natur er ikke sådan at spøge med. Californien har nu gennem lang tid været ramt af tørke, og det kan mærkes i en sådan grad, at delstatens guvernør, Jerry Brown, har beordret en begrænsning på privates vandforbrug med 25 procent.

Tørken er alvorlig ikke alene i Californien med 40 millioner indbyggere. Colorado River, som forsyner byer som Phoenix, Arizona, og Las Vegas, Nevada, med vand, har også været ramt af tørke. Faktisk mærkes manglen på vand i den sydlige del af USA hele vejen over til Florida.

Er det klimaets skyld? Eller er det naturlige udsving, som der altid har været? Det kan være begge dele. Eller måske handler det snarere om, at stater som Californien, Arizona og Nevada slet ikke egner sig til at huse så mange mennesker, som tilfældet er med temperaturer i lange perioder på over 40 grader.

I 1970erne, da Californien senest var ramt af en tørke af lignende dimensioner, boede der kun 20 mio. mennesker i staten. Og landbruget var langt mindre. Siden er begge dele eksploderet, og diskussionen om Californiens vand er blevet et nationalt anliggende og yderst konfliktfyldt. For det stiller det helt grundlæggende spørgsmål, hvorfor mennesket bosætter sig og udnytter jorden på et sted, man skulle holde sig langt væk fra.

Forbruget af vand i Las Vegas, der ligger midt i en ørkenstat, er hårrejsende i forhold til, hvad staten kan magte. Og det er ikke stort bedre i Californien. Private swimmingpools kører på fulde omdrejninger. Det samme gør golfbanerne. Og græsplæner står grønne og frodige. Men den værste synder er, forlyder det, at man især i Californiens Central Valley poster vand ud i et landbrug, som simpelthen ikke er bæredygtigt.

»80 procent af det vand, der bruges i Californien, anvendes til landbrug i områder, der ikke naturligt har haft landbrug. Det vil sige, at det ikke nytter noget at nedsætte det private forbrug med 25 procent, fordi det er ingenting. Der skal mere drastiske midler til,« skrev Dennis Dimick, redaktør på National Geographic, for nylig.

Californien forsyner amerikanerne med halvdelen af den frugt, de spiser, og 25 procent af den øvrige mad, der sættes til livs fra Californien til New York.

Måske er det et tegn på, at mennesket forsøger at bosætte sig i områder, hvor der er et behageligt klima og samtidig forsøger at opdyrke områder, der i kraft af solen kan producere store mængder landbrugsvarer. Men som vel at mærke vandmæssigt ikke kan understøtte en sådan produktion.

For som en indbygger i Californien syrligt skriver: »Måske skulle de personer, der bor på Upper Eastside i New York (en rig del af millionbyen, red.) begynde at tænke over, hvor mange nødder de sætter til livs til deres aftendrinks, og hvor mange dåsetomater de bruger i maden, inden de begynder at spille kloge over for os, der bor i Californien. Det er ikke et problem, der er isoleret til Californien. Det er et problem for hele USA,« skriver Steven Johnson i et essay på web-magasinet Matter under overskriften »Apokalyptisk Skadefro«.

Siden Steven Johnson offentliggjorde sit essay om tørken, har der været en livlig trafik på de sociale medier med kommentarer. Og selv om det er rigtigt, at Californien de seneste mange år har gjort meget for at udnytte de knappe vandressourcer på en mere effektiv måde, så er det også korrekt, at vand er billigt. Især det, der bruges i landbruget. Så man skaber med statens hjælp et milliardoverskud til en »industri«, der ikke burde være i Central Valley. Og det har igen skabt debat om, hvordan USA ellers skulle brødfødes.

Én ting er sikkert: Hvis tørken er vedvarende, vil der frem over skulle tages endnu mere drastiske midler i brug. Og så vil man på Upper Eastside i New York komme til at betale betydeligt mere for de peanuts, de angiveligt sætter så stor pris på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.