Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ambassadør: Iran ramt af frontalangreb mod symbolske mål

Islamisk Stat og Iran er dødsfjender, fortæller Danmarks ambassadør i landet, der er ramt af dobbeltangreb.

Arkivfoto. Islamisk Stat og Iran er dødsfjender, fortæller Danmarks ambassadør i landet, der er ramt af dobbeltangreb. / AFP PHOTO / KARIM SAHIB
Arkivfoto. Islamisk Stat og Iran er dødsfjender, fortæller Danmarks ambassadør i landet, der er ramt af dobbeltangreb. / AFP PHOTO / KARIM SAHIB

Onsdag morgen blev det iranske parlament og en krypt, der huser afdøde ayatollah Ruhollah Khomeinis grav, ramt af et dødeligt dobbeltangreb i hovedstaden Teheran.

Og det er »et direkte frontalangreb« mod to meget symbolske mål, fortæller Danmarks ambassadør i landet, Danny Annan, der befinder sig cirka 15 kilometer nord for centrum.

»For rigtig mange iranere er det nok kommet som et chok, at deres hovedstad er blevet angrebet,« siger han.

Khomeini er grundlægger af den islamiske stat Iran og stod i spidsen for den revolution, der i 1979 væltede shahen. Ayatollahen er landets øverste leder.

Og det er ikke meget mere end nogle dage siden, at der var en større ceremoni i anledning af årsdagen for Khomeinis død, fortæller ambassadøren.

Den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat hævder at stå bag angrebet, der ifølge nyhedsbureauet AFP har kostet 12 personer livet.

Det er første gang, at Iran er blevet angrebet af gruppen.

»Der har været tale om et chok. Men man kan samtidig sige, at det nok også har været forventet, at der på et tidspunkt ville blive gennemført et Isil-angreb i Teheran,« siger Danny Annan med et andet ord for Islamisk Stat.

»Hvis det, som det påstås af Isil, rent faktisk er dem, der har gennemført det.«

Shiamuslimske Iran og sunnimuslimske Islamisk Stat har længe været indædte modstandere, forklarer ambassadøren.

»Man kan helt kort sige, at de er dødsfjender,« siger Danny Annan.

»Isil anser shiitter - som er den største del af den iranske befolkning - for at være kættere og frafaldne muslimer, som ikke lever op til islam«.

»Og Isil har adskillige gange gjort helt klart, at Iran og shiitter er et mål,« tilføjer han.

Iran er engageret i kampen mod Islamisk Stat i både Irak og Syrien, hvor gruppen for nogle år siden erobrede store landområder.

»Så niveauet for konflikten mellem Isil og Iran er allerede på et meget højt niveau,« siger Danny Annan.

»Der vil nok komme et ekstra lag på i kampen mod Isil fra iransk side, men det vil nok langt hen ad vejen være mindre krusninger, fordi kampen allerede er hård,« tilføjer ambassadøren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.