Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Alvorlig« terrortrussel kan åbne for langvarig grænsekontrol

Intern grænsekontrol i Schengen-området er ikke populær i alle EU-lande, og med bedre styr på strømmen af flygtninge og migranter kan den begrundelse blive svær at bruge fremover. Terrortruslen kan åbne for en mere langvarig grænsekontrol.

Det gik ikke så smertefrit som de foregående gange, da de øvrige EU-lande gav Danmark og fire andre Schengen-lande lov til at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til maj.

Især Slovenien er ganske kritisk over for grænsekontrollen, fordi der nu er kommet så meget styr på flygtninge- og migrantstrømmen op gennem Balkan og videre nordpå, at det ifølge de slovenske myndigheder ikke kan retfærdiggøre kilometerlange køer ved Karawanken-tunnelen mellem Slovenien og Østrig.

I et brev til EU-Kommissionen kaldte den slovenske regering således grænsekontrollen et »uberettiget tiltag« og antydede dermed kraftigt, at det er sidste gang, Slovenien vil gå med til at forlænge den midlertidige grænsekontrol, som Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Schengen-landet Norge har indført.

Danmark kunne sidste år notere et markant fald i antallet af asylansøgere til 6.235 fra godt 21.000 året før, og det taler også for, at der kan være en ganske snarlig udløbsdato på at begrunde grænsekontrollen med flygtninge- og migrantkrisen.

De fem lande har da også lugtet lunten og derfor i den seneste anmodning om at fortsætte grænsekontrollen tilføjet, at det ikke kun handler om flygtninge- og migrantstrømmen, men også om truslen fra terrorister, som kan krydse grænserne.

»Der er ingen tvivl om, at det fortsat er nødvendigt med grænsekontrol – også set i lyset af den terrortrussel, der er i Europa,« udtalte udlændingeminister Inger Støjberg (V) således, da hun fredag officielt forlængede den danske grænsekontrol til 12. maj.

Terrortrussel bag fransk grænsekontrol

Og der er en ganske god grund til at ændre fokus til terrortruslen. Frankrig har nemlig siden terrorangrebene i Paris 13. november 2015 også haft midlertidig grænsekontrol, men vel at mærke begrundet med netop denne trussel. Senest har Frankrig i januar forlænget sin grænsekontrol med et halvt år med den vedvarende terrortrussel som begrundelse uden nogen protester fra EU-Kommissionen eller øvrige EU-lande.

»Som altid har Kommissionen kigget nøje på notifikationen ud fra et perspektiv om nødvendighed og proportionalitet og har på nuværende tidspunkt ikke bedt om yderligere information fra de franske myndigheder,« oplyser EU-Kommissionen til Berlingske.

Og den »blåstempling« er ganske interessant, mener jurist Nadja Schou Lauridsen fra den uafhængige tænketank Europa.

»Det er interessant, at Kommissionen »blåstempler« Frankrigs notifikation. Det vil andre lande eventuelt kunne bruge i en argumentation, selv om Frankrigs situation selvfølgelig er speciel. Frankrigs begrundelse for grænsekontrol kan i hvert fald i et vist omfang overføres på forholdene i andre europæiske lande,« vurderer Nadja Schou Lauridsen.

Hun peger på, at EU-Kommissionen hidtil har udvist en betydelig forståelse for landenes ønske om grænsekontrol, selv om Kommissionens rolle i udgangspunktet er at forsvare den frie bevægelighed uden intern grænsekontrol i Schengen-området.

»Jeg tror ikke, at det ligger lige for, at Kommissionen indleder sager mod lande, som begrunder grænsekontrol med terrortrusler. Kommissionen har faktisk selv lagt op til, at sikkerhedstruslen snart kan føre til en ændring af Schengen-reglerne,« siger hun.

Nye regler i støbeskeen

Da EU-Kommissionen 25. januar anbefalede, at grænsekontrollen i Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge kunne forlænges til 12. maj, annoncerede den samtidig, at sikkerhedstruslen kan føre til nye regler. EU-Kommissionen kigger derfor på, om Schengen-reglerne er »tilstrækkeligt tilpasset til at imødekomme de nye sikkerhedsudfordringer.«

Den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, har også allerede annonceret, at det fremover nok bliver terrortruslen, som Tyskland vil begrunde sin grænsekontrol med.

Inger Støjberg vil dog ikke lægge sig fast på noget endnu.

»Det er endnu for tidligt at svare på. Vi følger udviklingen løbende i regeringen, og vi kommer til at vurdere situationen igen til maj, når den nuværende forlængelse af grænsekontrollen udløber. Men jeg ser ikke for mig, at grænsekontrollen bliver ophævet i en rum tid,« skriver hun i en mail til Berlingske.

Usikker effekt

Det er kun få dage siden, at PET vurderede, at terrortruslen mod Danmark fortsat er »alvorlig«, og en sådan vurdering kan medvirke til, at Danmark sandsynligvis godt vil kunne begrunde en forlængelse af grænsekontrollen alene med terrortruslen.

Men Nadja Schou Lauridsen peger på, at det er uvist, om grænsekontrol har nogen effekt i forhold til at stoppe terrorister. Eksempelvis flygtede terroristen bag angrebet i Berlin før jul ud af Tyskland og gennem Frankrig, der begge har indført grænsekontrol, inden han blev stoppet i Italien.

Den samme konklusion kom en rapport om grænsekontrollen fra Europa-Parlamentet frem til sidste år.

»Det er uklart, hvad den positive effekt er i forhold til bekæmpelse af terrorisme. Grænsekontrollens proportionalitet i forhold til terrortruslen kræver en grundigere begrundelse,« hedder det i rapporten.

Rigspolitiet har desuden peget på, at der bruges mange ressourcer på grænsekontrollen, som går ud over den øvrige kriminalitetsbekæmpelse, samt at det i forhold til bekæmpelse af udenlandske kriminelle, der begår butikstyverier og indbrud, især er adgangen til de enorme databaser i Schengen-systemet og politisamarbejdet Europol, der hjælper.

Redskaber, der også er afgørende i terrorbekæmpelsen, og som ifølge Nadja Schou Lauridsen efter alt at dømme ville forsvinde, hvis Danmark skulle vælge at indføre permanent grænsekontrol, fordi det ville betyde farvel til både Schengen-samarbejdet og den danske Europol-særaftale, som er ved at falde på plads.

Men en midlertidig grænsekontrol begrundet med terrortruslen, der forlænges hvert halve år, kan derimod ligne en mulighed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.