Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Alle står som tabere efter nedlukning i USA

Lørdag 20. januar 2018, årsdagen for Donald Trumps indsættelse i Det Hvide Hus, skulle have været en stor festdag for præsidenten, men i stedet står dagen som en ydmygelse.

For natten til lørdag måtte Senatet opgive at nå til enighed om en godkendelse af budgettet, og derfor lukker statsapparatet i USA nu ned, og hundredtusinder af statslige ansatte sendes hjem uden løn, indtil Kongressen har fundet en løsning på den lammende krise.

Finansloven blev blokeret, da kun 50 senatorer ud af de 100 stemte for, og der kræves 60.

Ikke overraskende er »Blame-game« i fuld gang. Sarah Huckabee Sanders, Trumps talskvinde, bebrejdede Demokraterne for at opføre sig som »modarbejdende tabere, ikke lovgivere«. Og Senatets republikanske majoritetsleder, Mitch McConnell, talte om, at Demokraterne spillede et »kynisk« og »uansvarligt« politisk spil, selv om den fejlende opbakning delvis skyldes, at en håndfuld af hans egne partifæller også stemte imod.

Demokraterne på den anden side bebrejdede direkte Donald Trump for nedlukningen.

»Hvad skete der for præsidenten?« spurgte senator Chuck Schumer, Demokraternes mindretalsleder i Senatet, ophidset lørdag.

Fredag havde Donald Trump nemlig inviteret Chuck Schumer på cheeseburgers i Det Hvide Hus for at finde en løsning på konflikten. Under frokosten havde Schumer ifølge Wall Street Journal indikeret, at Demokraterne var villige til at sige ja til de 1,6 mia. dollar, som Trump oprindeligt havde krævet for at kunne komme i gang med sit signaturløfte fra valgkampen – byggeriet af en mur på grænsen til Mexico.

Til gengæld forlangte Schumer en beskyttelse af de såkaldte »dreamers«, der kom til USA som børn af illegale mexicanere. Disse børn gav Barack Obama beskyttelse mod deportering, så længe de kunne dokumentere, at de studerede eller arbejdede og bidrog positivt til det amerikanske samfund. Men i efteråret opsagde Donald Trump beskyttelsen og gav i stedet Kongressen et halvt år til at finde en løsning. Beskyttelsen udløber 5. marts.

Alle står i dag som tabere efter nedlukning af USAs statsapparat, men mest Trump.

For Demokraterne var det kun et spørgsmål om at redde en allerede eksisterende aftale. For Donald Trump derimod var det et spørgsmål om, at han endelig kunne få blåstemplet finansiering til sit store valgløfte om en mur, som ikke blot Mexico blankt har afvist at betale for, men som både demokrater og mange republikanere finder fjollet og unødvendig.

Prisen var at lade »drømmerne« blive i USA. En gruppe, som der er bred enighed om, udgør nogle af de mest velfungerende immigranter, der tilmed gavner den amerikanske økonomi. Altså ikke de »voldtægtsforbrydere« og andre kriminelle fra Mexico som Trump har sat sig for at ville deportere og forhindre at komme ind over landets grænse fra syd.

Michael Bjerre er Berlingskes USA-korrespondent

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.