Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alle præsidentens mænd: Administrationen med foragt for muslimer og kærlighed til friskoler

Donald Trump skal hente sin inspiration mellem ideologerne og praktikerne i sin regering og blandt sine rådgivere. Vi tegner et portræt på udfordringerne.

Fredag tages Donald Trump i ed som præsident. Han omgiver sig med en lang række kontroversielle rådgivere, ministre og embedsmænd. 
Fredag tages Donald Trump i ed som præsident. Han omgiver sig med en lang række kontroversielle rådgivere, ministre og embedsmænd. 

Tag ikke fejl. Enhver præsident har dem. Dem, der er praktikerne og kender det politiske system ud og ind. Og så ideologerne, der sidder og fodrer præsidenten med store tanker, der kan sætte dagsordenen for den næste debat. USAs præsident fra i dag, Donald Trump, har dem også, men måske er der lidt flere ideologer end praktikere i hans nye administration.
For præsident Bill Clinton var det en sundhedsreform, han ville gennemføre, men som led nederlag. Ikke fordi han ikke var god til at sætte diskussionen i gang. Men Clinton var forud for sin tid og blev som præsident så svækket på grund af konstante »sager«, at han i de sidste år politisk var handlingslammet.

For George W. Bushs vedkommende blev det kampen mod terror, som kom til at hvile som en tung skygge over hans præsidenttid efter terrorangrebet den 11. september 2001, hvor en række terrorister stjal dagsordenen, da de kaprede passagerfly og smadrede dem ind i ikoniske bygninger i New York og Washington. Præsident Barack Obamas store signaturprojekt var sundhedsreformen Obamacare, som blev til noget, men som nu kan lide alvorlig skibbrud, når Trumps folk afmonterer den.

Trumps vedkommende bliver det jobskabelse krydret med et ideologisk opgør mod det, han siger er politisk korrekthed og så konkret – byggeriet af en mur mod Mexico.

Skal få tingene til at ske

Men når ideologerne holder pause, er det praktikerne, der tager over. For præsidentembedet har en masse rutinesager, der skal tages hånd om. Og her er det først og fremmed Trumps nye stabschef, Reince Priebus, der skal få tingene til at ske, når folk som Steve Bannon – Trumps kommende chefideolog, som befinder sig på den yderste højrefløj – skal dæmpes.
Reince Priebus er først og fremmest den taktiske begavelse, der skal få Kongressen overbevist om, at de skal bevilge penge til at bygge muren mod Mexico og få Trumps jobplaner til at gå gnidningsfrit igennem de politiske systemer. Priebus har været formand for Det Republikanske Parti. Han var så heldig at tabe et lokalvalg i sin hjemstat, Wisconsin, i 2007. I stedet blev han formand for Republikanerne i Wisconsin.

I 2011 blev han valgt til at stå i spidsen for hele Det Republikanske Parti og blev dermed den store mand i et parti, der var ved at blive revet fra hinanden med Tea Party-bevægelsens fremmarch. Han havde bevist, at han kunne styre ustyrlige størrelser i partiet. Han havde ry for at kunne forene noget så uforenligt som Tea Party-bevægelsens medlemmer og de mere besindige partimedlemmer. Og så er den 44-årige republikaner gode venner med den næste generation i partiet, den nuværende formand for Repræsentanters Hus, Paul Ryan, og Wisconsins guvernør, Scott Walker.
Det politiske venskab kan komme Trump til gode og hjælpe Priebus med at holde øje med to af Trumps ideologer, Bannon – manden bag det stærkt højreorienterde magasin Breitbart – og Trumps kommende sikkerhedspoltiske rådgiver, den tidligere general Mike Flynn.


Det vil nok være en overdrivelse af kalde Flynn en ideolog. Men han kan sidde i Det Ovale Kontor og støtte Bannons mere nationalkonservative synspunkter. Flynn hader muslimer. Han kalder islam for en politisk bevægelse og ikke en religion. Han har sagt, at han gerne vil være den, der fører Trumps valgkampslogan ud i livet og lukker for muslimsk indvandring. Han er militært skolet og sluttede sin karriere som trestjernet general. Men han har foreløbig ikke brugt sine formodede strategiske talenter på de store linjer, men udelukkende på at overbevise Trump om, at islam er USAs største fjende, og at det derfor er nødvendigt at allierede sig med Rusland for at fjerne denne trussel fra jordens overflade.


På det område kommer han i klammeri med den firestjernede general og måske kommende forsvarsminister, James Mattis. Selv om han har tilnavnet »Mad Dog« er han en praktiker med begge ben jorden. Han nyder stor tillid i det politiske system og har det grundlæggende synspunkt, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, forsøger at splitte NATO-alliancen – et syn der ikke deles af Flynn. Mattis mener også, at USA skal støtte en tostatsløsning i Mellemøsten mellem Israel og Palæstinenserne, og at Europa er USAs vigtigste allierede. For at støtte de mere traditionelle synspunkter kan Mattis læne sig op ad den måske kommende chef for den centrale efterretningstjeneste, CIA, Mike Pompeo, som har det samme syn på de internationale udfordringer, USA står over for, og den måske kommende FN-ambassadør, den tidligere guvernør i South Carolina Nicki Haley.
Men vil Kongressen være med?


Men så er der en række andre »ideologer«, der kan bekymre Demokraterne. Den måske kommende undervisningsminister, Betsy DeVoss, milliardæren der er tilhænger af friskoler og ikke ønsker, at staten sætter overordnede retningslinjer for undervisningen. Og en række udnævnelser på miljøområdet med flere klimafornægtere i spidsen. Det er Texas tidligere guvernør, Rick Perry, der som måske kommende miljøminister vil føre USA over i kul- og oliealderen igen og sætte vedvarende energi på vågeblus. Og den måske kommende direktør for den amerikanske miljøstyrelse, Scott Pruitt, der heller ikke mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte og måske endda vil begrænse miljøstyrelsens arbejde.
I virkeligheden har Trump mange »ideologer« i sin stab og i sine ministerier. Spørgsmålet er, hvad Republikanerne i Kongressen vil være med til, når det kommer til stykket. De har også faste meninger om udenrigspolitikken og ikke mindst om handel og økonomi. Der har allerede været uenighed i et par sager. Og så er spørgsmålet selvfølgelig også, hvor meget Trump egentlig mener af det, han sagde under valgkampen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.