Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alle mod alle i kampen om Londons eftertragtede EU-agenturer

Kampen om at sikre sig de to eftertragtede EU-agenturer i London efter Brexit er benhård blandt EU-landene, der ikke er enige om kriterierne og afstemningsproceduren, som skal på plads på EU-topmødet torsdag-fredag.

EUs lægemiddelagentur - European Medicines Agency (EMA) - ligger i dag i business-kvarteret Canary Wharf i det østlige London. EU-landene kæmper indædt efter at få EMA til netop deres land, når briterne forlader EU. / AFP PHOTO / Daniel LEAL-OLIVAS
EUs lægemiddelagentur - European Medicines Agency (EMA) - ligger i dag i business-kvarteret Canary Wharf i det østlige London. EU-landene kæmper indædt efter at få EMA til netop deres land, når briterne forlader EU. / AFP PHOTO / Daniel LEAL-OLIVAS

Hidtil har enigheden om Brexit-linjen mellem de 27 fortsættende EU-lande været uden mislyde i en grad, der sjældent ses blandt EU-landene. Men på EU-topmødet torsdag-fredag tager stats- og regeringscheferne hul på et område, hvor enigheden hører op, nemlig hvordan boet skal deles. Nærmere bestemt de to store og meget lukrative EU-agenturer i London, der henholdsvis regulerer lægemidler og bankverdenen i Europa.

Danmark har lagt billet ind på at få lægemiddelagenturet til København i en storstilet satsning med den tidligere Novo-topchef Lars Rebien Sørensen i spidsen, men konkurrencen er benhård. Hele 20 EU-lande har på forhånd indikeret, at de ønsker lægemiddelagenturet med dets 900 ansatte samt hundredvis af konferencer og hele 30.000 årlige hotelovernatninger. Mindst seks lande ønsker bankagenturet.

Derfor er det reelt alle mod alle i kampen om agenturerne, og det er det sidste, som formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, ønsker, netop som det faktisk går overordentligt godt med at holde sammen på tropperne i forhold til Brexit.

Tusk har derfor sammen med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, foreslået seks kriterier for placeringen samt en sindrig afstemningsprocedure, der er har visse ligheder med Den Olympiske Komités afstemninger om OL-værtskab. I første omgang skal EU-landene kun enes om kriterierne og afstemningsproceduren, mens selve beslutningen om placeringerne skal tages på EU-topmødet til oktober. Tusks plan er, at de 27 stats- og regeringschefer sent torsdag, efter at Storbritanniens premierminister, Theresa May, er sendt uden for døren, blot nikker til forslaget. Men sådan er det langt fra sikkert, at det går.

Tirsdag skulle EU-landenes europaministre således forberede topmødet, og her valgte de at sende spørgsmålet om kriterierne og afstemningsproceduren videre til de øverste politiske ledere på topmødet torsdag-fredag. Det er med andre ord så vanskeligt og vigtigt, at beslutningen skal tages på højeste sted.

Vigtigt for Danmark af flere årsager

For Danmark er der to ting på spil i forhold til placeringen af European Medicines Agency (EMA). Både at få selve agenturet og den medfølgende positive effekt på såvel økonomi som lægemiddelsektor til København, men også at sikre, at agenturet fungerer fra første fløjt i det nye land.

Et af kriterierne er netop, hvordan agenturet kan fortsætte sine aktiviteter uden problemer fra første dag efter flytningen, men ifølge den danske regering er det ikke nok at fokusere på skoler og hotelkapacitet, som oplægget fra Tusk og Juncker især gør, fordi det i høj grad handler om det rent medicinalfaglige, hvor København står stærkt. Et andet kriterie er geografisk spredning, hvilket betyder, at de fem EU-lande, der ikke har et agentur i dag - Bulgarien, Cypern, Kroatien, Rumænien og Slovakiet - står særligt godt, hvis ellers de lever op til de øvrige kriterier.

Og det bekymrer sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

»Det politiske spil er ekstremt hårdt, og det er derfor, at vi i Danmark sammen med en række lande prøver at få Kommissionen til at lave en reel vurdering af kandidaturerne, da vi ellers risikerer, at det bliver en studehandel, der ikke fokuserer på, hvad der er bedst for de europæiske patienter og borgere, nemlig den høje kvalitet i godkendelsen af lægemidler og ukorruptheden i et fremtidigt EMA. Det må ikke kun være et spørgsmål om geografisk placering, for det handler om liv og død,« siger sundhedsministeren.

Kan man ikke håndtere det i eksempelvis Slovakiet eller Rumænien?

»Det føler jeg mig ikke nødvendigvis betrygget i. Det kræver også en lokalitet, hvor både eksisterende og nye medarbejdere vil bosætte sig, for ellers risikerer vi hjerneflugt.«

Den formelle ansøgningsfrist er ved udgangen af juli, og så kommer EU-Kommissionen i september med sin vurdering af, hvordan kandidaterne lever op til kriterierne. Derfor er det så vigtigt for den danske regering, at det lægefaglige kommer til at veje tungere i kriterierne.

På EU-topmødet til oktober skal landene så beslutte, hvor de to EU-agenturer skal ligge i fremtiden efter en afstemningsprocedure, hvor stederne, der får færrest stemmer, sorteres fra, indtil der kun er vinderen tilbage. Lidt som når værtskabet for OL placeres.

Netop den afstemningsform er heller ikke god for Københavns chancer, da det ikke kan udelukkes, at de mange danske forbehold og særordninger kan spille ind, når stemmerne afgives, selv om det ikke er en del af de officielle kriterier.

Giver altid ballade

Også tidligere i historien har placering af EU-agenturer ført til nogle voldsomme politiske opgør. Mest berømt er episoden fra 2001, hvor Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, blokerede for, at agenturet for fødevaresikkerhed kunne komme til Finlands hovedstad Helsinki, fordi han ville have det til italienske Parma.

»Parma er synonymt med et godt køkken. Finnerne ved ikke engang, hvad prosciutto er. Jeg kan ikke acceptere det,« lød Berlusconis veto i sin tid ifølge Reuters’ gengivelse af noter fra topmødet.

Og sådan gik det til, at agenturet endte i Parma, mens Helsinki i stedet fik Det Europæiske Kemikalieagentur.

En rokade, hvor flere agenturer trækkes ind i spillet, kan derfor heller ikke udelukkes, selv om Tusk og Juncker forsøger at undgå det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.