Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alle holder vejret under Trumps lynvisit hos EU og Nato

I Bruxelles håber alle, at Trump vil holde sig til manuskriptet, så der ikke sker ulykker, siger ekspert.

USA's præsident, Donald Trump (til venstre), har tidligere kritiseret både EU og Nato. Siden har han trukket i land. Torsdag er han på lynvisit i Bruxelles til minitopmøder begge steder. Her møder han onsdag aften Belgiens kong Philippe. Scanpix/Thierry Charlier
USA's præsident, Donald Trump (til venstre), har tidligere kritiseret både EU og Nato. Siden har han trukket i land. Torsdag er han på lynvisit i Bruxelles til minitopmøder begge steder. Her møder han onsdag aften Belgiens kong Philippe. Scanpix/Thierry Charlier

Bruxelles. Han har kaldt Nato "forældet" og truet med at lade de lande, der ikke bruger nok på deres forsvar, i stikken.

Og han har kaldt EU et middel til at nå tyske mål, hyldet Storbritanniens exit og sagt, at flere lande nok vil gå samme vej.

Torsdag er USA's præsident, Donald Trump, så til minitopmøder med først EU og derefter Nato i Bruxelles.

En by, han i øvrigt har kaldt "helvede på jord" på grund af udfordringer med det store antal muslimer i den belgiske hovedstad.

Donald Trump er ham, de europæiske ledere havde håbet, det ikke blev. Men det blev det, og nu kommer han.

Jan Techau, direktør ved tænketanken Richard C. Holbrooke Forum i Berlin, ser Trumps lynvisit i Bruxelles som lidt af en "blind date".

- Det skræmmende ved den fyr er, at han har den uforudsigelighed, som ingen kan gennemskue, siger Jan Techau.

- Det er lidt, hvad alle er nervøse for. Alle prøver at undgå en ulykke, siger han.

Trump har forlængst trukket i land på flere af sine tidligere udtalelser om både Nato og EU.

Og under sine første stop på sin første udlandsrejse som præsident har han holdt sig meget til manuskriptet.

Det håber europæerne også, at han vil gøre i Bruxelles.

- Trump ser ud til at forstå, at han bliver nødt til at holde sig til manuskriptet, hvis ikke han vil skabe diplomatiske ulykker, siger Jan Techau.

Klokken 10 torsdag ankommer Donald Trump til EU-hovedkvarteret i Bruxelles.

Her vil EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, blandt andet tale klima med Trump.

Europa håber, at Trump vil droppe sin modstand og stå ved klimaaftalen, der blev indgået i Paris i 2015.

EU-toppen og Trump skal også tale om fair og fri handel og om EU's forsvarspolitik, der skal supplere og ikke kopiere Nato.

Omkring klokken 16 starter Nato-topmødet.

Her vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre ledere især lytte efter, om Trump klart og tydeligt siger, at Nato er vigtig.

Alle ønsker også, at Donald Trump skal bakke op om Natos sikkerhedsgaranti, der fastslår, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på dem alle.

Til gengæld vil Nato-landene levere et større bidrag til kampen mod terror.

Blandt andet ventes det, at Nato som organisation vil melde sig ind i koalitionen, der bekæmper Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Det ønsker Donald Trump, at Nato gør. Ikke mindst som et politisk signal. Alle 28 Nato-lande er dog i forvejen med i koalitionen.

Samtidig iler Nato-landene med løfter om at bruge flere penge på deres forsvar for at rette op på byrdefordelingen, hvor USA betaler langt det meste af gildet.

Jan Techau mener, at Trump går efter en hurtig sejr, som han kan skrive hjem om på Twitter.

- Tweets, hvor han kan skrive, at han har motiveret europæerne til at gøre mere. Og måske vil europæerne levere, siger Jan Techau.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.