Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alle frygter Brexit – bortset fra Putin

Fra Beijing over Berlin, Bruxelles og København til Washington er der stor bekymring for, at briterne torsdag stemmer for at forlade EU og dermed kaster det europæiske samarbejde ud i den hidtil værste krise. I Moskva ser præsident Putin dog fordele ved et svækket EU.

USA frygter Brexit

WASHINGTON

Af Kristian Mouritzen

Kongressen kritiserer præsident Barack Obamas åbenmundede reaktioner til en mulig britisk udmeldelse af EU. For Obama var ganske klar, da han aflagde den britiske premierminister, David Cameron, et besøg i april. Præsidenten gjorde noget så usædvanligt som at vælge side i en betændt valgkamp til fordel, da han sagde, at det bliver et problem, hvis briterne stemmer nej til EU. En udmeldelse af unionen ville betyde, at fremtidige handelsaftaler med Storbritannien ville blive vanskeliggjort. »Det vil komme til at tage ti år at forhandle en handelsaftale igennem, og Storbritannien vil miste indflydelse internationalt, hvis landet melder sig ud,« sagde Barack Obama. Kongressen har nu kritiseret præsidenten og har i en fælles udtalelse erklæret, at uanset resultatet, så vil forholdet mellem USA og Storbritannien bestå, og at man også kan finde ud af at lave handelsaftaler, selv om landet står uden for.

Danmark holder vejret

KØBENHAVN

Af Kasper Kildegaard

Den danske regering venter med tilbageholdt åndedræt på resultatet af den britiske afstemning. Regeringen havde helst været afstemningen foruden. Frygten er, at et nej kan udløse en eksistentiel krise for hele EU-samarbejdet.

Når afstemningen nu alligevel er der, ser regeringen dog interessante muligheder i tilfælde af et britisk ja. Analysen lyder, at et britisk ja vil give et rygstød til EU-reformprocessen i retning af mere frihandel og mindre social union, som den danske regering er fortaler for.

Indenrigspolitisk giver kilder udtryk for en bekymring over konsekvenserne af et nej. Regeringen vil komme under pres fra Dansk Folkeparti, som vil kræve en ny folkeafstemning. Et krav, som regeringen vil nægte at bøje sig for med henvisning til, at den britiske situation efter et eventuelt nej i flere år vil være uafklaret, og at der derfor ikke er noget at afholde en dansk afstemning om.

Stemmer briterne nej, lyder den gængse analyse tilmed, at det vil blive noget nær umuligt for Danmark at få en parallelaftale om fortsat medlemskab af Europol.

EU erkender reformbehov

BRUXELLES

Af Jakob Ussing

Uanset udfaldet af den britiske folkeafstemning er der behov for reformer af EU. Sådan lyder erkendelsen i Bruxelles, hvor alle i såvel EU-systemet som i NATO-hovedkvarteret krydser fingre for, at briterne vælger at blive i EU.

Formanden for EU-topmøderne i Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har advaret om, at et britisk EU-exit ikke alene vil ryste EU-samarbejdet, men ligefrem kan blive begyndelsen på enden for hele den vestlige, politiske civilisation. Donald Tusk understreger også, at der uanset resultatet er behov for reformer og en »hård og langsigtet« diskussion om, hvordan EU skal se ud i fremtiden.

Også i EU-Kommissionen lyder den officielle sang nu, at EU skal fokusere på færre og vigtigere forhold. Reformiveren har hidtil været begrænset i EU-Kommissionen, hvor mange stadig ser mere EU som svaret på mange problemer – ikke mindst Europas grænseoverskridende udfordringer med terrorisme, flygtningestrømme og lav vækst.

Såvel Donald Tusk som EU-Kommissionen vil give det indre marked en endnu mere central plads i EU-samarbejdet som kernen, alle kan enes om at prioritere – også hvis det ender i et Brexit. Et Brexit kan desuden føre til et stærkere sikkerhedspolitisk samarbejde i EU – og mellem EU og NATO – fordi et britisk exit vil svække netop dette vigtige element.

Rusland satser på et svækket EU

MOSKVA

Af Simon Kruse

Officielt går den russiske regering på listesko i spørgsmålet om et britisk farvel til EU. Præsident Vladimir Putin understregede endda i sidste uge, at »Rusland selvfølgelig foretrækker at tale med et stærkt Europa«.

Det er dog ikke det budskab, Putins partisoldater afleverer på hjemmefronten. Siden Ukraine-krisen har russisk stats-TV fremstillet EU som en sikkerhedspolitisk trussel. En svækkelse af EU-sammenholdet ses derfor som en klar fordel i Moskva. Det gælder på energiområdet, hvor fælles EU-regler har brudt Ruslands monopollignende status som gasleverandør i de østlige medlemslande. Moskva kan derfor håbe, at et britisk exit kaster EU ud i så stor en krise, at det vil blive sværere for landene at fastholde en samlet kurs og stå sammen om de økonomiske sanktioner mod Rusland. Et kriseramt EU vil samtidig være en mindre attraktiv partner for Ukraine, Moldova og Georgien. Dermed kan Rusland øge sin indflydelse i de mindre nabolande.

På længere sigt ser Kreml en lovende mulighed for, at et Brexit kan bringe mere pro-russiske kræfter – som Boris Johnson i Storbritannien og Marine Le Pen i Frankrig – til magten.

Tyskland har brug for Storbritannien

BERLIN

Troels Heeger

Såfremt de britiske vælgere gør alvor af truslen og stemmer for et Brexit, efterlader de den tyske kansler, Angela Merkel, som øverstkommanderende på et skib med ukendt kurs og med et ikke ubetydeligt antal matroser, der pønser på mytteri.

Forlader Storbritannien EU, står Tyskland tilbage som Europas ubestridt mest indflydelsesrige land, men med en række opsætsige EU-medlemslande, der med stigende mistillid ser på Berlins forsøg på at koordinere fælleseuropæiske løsninger på kontinentets problemer. I Sydeuropa forholder lande som Italien og Spanien sig skeptiske over for de tyske visioner for EUs finanspolitik. I Øst- og Centraleuropa er det især Angela Merkels flygtningepolitik, der vækker mishag.

Hvis den tyske kansler med politisk rygdækning skal kunne tøjle den fortsatte utilfredshed med Tysklands politiske og økonomiske dominans i resten af eurozonen, har Angela Merkel stærkt brug for Storbritannien som strategisk partner i Europa. Ikke mindst fordi Frankrig i øjeblikket kæmper med voksende sociale spændinger, terrorisme og en svækket økonomi. Derfor holder man i Berlin i øjeblikket vejret og krydser fingre for, at de britiske vælgere i sidste ende vælger at stemme nej til at forlade EU.

Kina mister indflydelse i tilfælde af et Brexit

BEIJING

Af Lasse Karner

Mange kinesiske virksomheder vil flytte deres europæiske hovedkvarterer til andre lande, hvis Storbritannien forlader EU. Sådan lød det tidligere på året fra Kinas rigeste mand, Wang Jianlin.

Mindre direkte har den kinesiske ledelse været i Brexit-spørgsmålet, men der hersker ingen tvivl om, hvilket resultat Kommunistpartiet håber på. Storbritannien er en vigtig del af EU, forklarede præsident Xi Jinping, da han i efteråret besøgte London. Ved samme lejlighed skrev de to lande under på et væld af handelsaftaler. Forretningsfolk som Wang Jianlin ser Storbritannien som et brohoved til resten af EU. Og det gør den kinesiske regering også.

Relationerne mellem London og Beijing har aldrig været bedre. Det ser Kina som en mulighed for at påvirke resten af EU i en retning, der gavner kinesiske interesser. Det gælder for eksempel i spørgsmålet om, hvorvidt Kina skal have markedsøkonomisk status i WTO-regi. Det mener Storbritannien i modsætning til mange andre EU-lande bør være tilfældet. Kina vil derfor miste indflydelse på det europæiske kontinent i tilfælde af et Brexit.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.