Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Alle er enige om åben grænse til Irland, men ingen er enige om, hvordan det skal gøres efter Brexit

Den britiske regering har præsenteret et udspil for at bevare den helt problemfrie adgang mellem Nordirland og Irland, men kritikere siger, at det vil give adgang til det indre marked ad bagdøren.

Alle er enige om, at man ønsker at bibeholde den åbne grænse mellem Nordirland og Irland, men både Storbritannien og EU har forbehold i forbindelse med Brexit, der gør det svært at finde en løsning på situationen.  Foto: Paul Faith/AFP 
Alle er enige om, at man ønsker at bibeholde den åbne grænse mellem Nordirland og Irland, men både Storbritannien og EU har forbehold i forbindelse med Brexit, der gør det svært at finde en løsning på situationen.  Foto: Paul Faith/AFP 

Det virker meget simpelt. Den britiske regering fremlagde onsdag et forslag til en fortsat åben grænse mellem Nordirland og Irland efter Brexit »helt uden fysisk infrastruktur«.

Selv om det nordirske selvstyre i øjeblikket er brudt helt sammen, har de ellers uforsonlige irske nationalister og London-tro unionister lige præcis i ønsket om at holde grænsen åben udvist en sjælden enighed.

Og den britiske Brexit-minister, David Davis, erklærede i forbindelse med grænseudspillet, at man er helt på linje med Irland om, at »sikre at landegrænsen er så problemfri som muligt for personer og forretninger«.

Fra Dublin supplerede den irske regering med at understrege, at åben adgang på tværs af grænsen har været en afgørende forudsætning for fredsprocessen efter den blodige konflikt i Nord­irland. Og EU har for længst meddelt, at en grænseløsning med EU-medlemmet Irlands interesser for øje har højeste prioritet i Brexit-drøftelserne.

»Beskyttelse af fredsprocessen er afgørende, og det må ikke blive en taktisk brik i forhandlingerne,« lød det ifølge BBC i en erklæring fra den irske regering.

Alligevel var vurderingen efter det britiske udspil, at det langt fra er sikkert, at EUs forhandlere og Davis kan blive enige, når de om et par uger igen sætter sig sammen for at fortsætte udmeldelses­forhandlingerne. Og det vil i givet fald være EU-bureaukraternes skyld, har anonyme britiske regerings­kilder sagt til britiske medier med besnærende klarhed. Briterne vil bare det bedste for irere og nordirere, som alle jo er enige om, og har ikke tænkt sig at kontrollere grænsen, selv hvis bruddet med EU sker uden, at det lykkes at nå frem til en Brexit-aftale.

Den britiske regerings forslag indebærer desuden et ønske om, at Storbritannien forhandler sig frem til en midlertidig fortsættelse i EUs toldunion i flere år ud over det fastsatte tidspunkt for bruddet med EU i foråret 2019 for at kunne iværksætte en ny aftale med mindst mulige problemer for erhvervslivet.

Den britiske regering erkender, at man befinder sig på helt uprøvet grund, men foreslår to muligheder: 1. At man i realiteten fortsætter den told- og kontrolfrie grænse med Irland som hidtil i et »nyt toldpartnerskab«, bare med Storbritannien uden for EU og med frihed til at indgå særskilte handels­aftaler med resten af verden. Briterne vil så forpligte sig til særlige udlignings­ordninger, der med teknologisk overvågning og erhvervslivets oplysningspligt om salg af varer skal forhindre, at man kan spekulere i forskellige toldsatser.

»Det ville give Storbritannien fordelene ved en toldunion uden omkostningerne. Det ville være svært at forhandle sig frem til og endnu sværere at implementere,« lyder den skeptiske vurdering på lederplads i normalt EU-kritiske The Times.

2. Den anden mulighed i forslaget bliver præsenteret som et »yderst strømlinet« toldsystem. Her forudser den britiske regering, at alle mindre handlende og landmænd kan gøre forretning over den grænse, som man i øjeblikket måske kun bemærker ved, at skilte med fartbegrænsninger pludselig skifter fra at gælde kilometer i syd og miles i nord. Større firmaer med mere omfattende handel vil blive teknologisk kontrollerede og skal deklarere varer online. Irere skal fortsat nyde godt af fredsprocessens garanti for ret til både irsk og britisk statsborgerskab.

»Enhver i Nordirland, der er irsk stats­borger, vil fortsat nyde godt af de rettigheder, som et EU-statsborgerskab indebærer,« lyder det i det britiske udspil.

Det lyder simpelt, men kritikere talte onsdag om en adgang til det indre marked »ad bagdøren« i ly af et bureaukratisk vildnis. For landbrugseksporten vil fri handel på tværs af grænsen blive særligt betændt ved den foreslåede handelsaftale med USA og mulig tilladelse til genmodificerede og hormonbehandlede føde­varer, der kan finde vej ind i EU.

EU-parlamentarikeren Guy Verhofstadt har ifølge BBC allerede betegnet det britiske udspil som en »fantasi«.

Britiske Brexit-tilhængeres største bekymring ved en fortsat åben grænse med Irland er, at det kan give fortsat ukontrolleret adgang for EU-borgere via Irland. Det indrømmer regeringskilder til The Daily Telegraph kan blive en konsekvens. Men fysisk kontrol ved de britiske grænseovergange er i forvejen begrænset af, at landet har nogle af verdens travleste lufthavne og er destination for millioner af europæiske besøgende. EU-borgere med lyst til at slå sig ned i Storbritannien kan simpelthen rejse med fly og blive ud over en eventuel visumfrist, som den britiske regering erkender, at tusindvis af studerende og andre fra hele verden gør det i øjeblikket.

Selv ikke med Brexit-minister Davis’ optimistiske erklæringer forventer nogen, at forhandlingerne bliver lette i et afgørende Brexit-spørgsmål, hvor man ellers er enige om for alt i verden at undgå en lukket grænse.

»Det står klart, at der er mange områder, hvor Storbritannien, Irland og resten af EU har fælles mål. Vi har en masse at bygge på, men har behov for at arbejde intensivt gennem de kommende måneder,« lyder det fra Davis.

Fra EUs side har man allerede fastsat et forhandlingsbeløb, hvor man først kræver enighed om betaling af britiske udeståender ved bruddet. Man vil også gerne hurtigst muligt blive enige om principperne for ireres rettigheder og kunne garantere, at Brexit ikke rokker ved Nordirlands fredsaftale.

Men derfra og til hurtigt i Brexit-forhandlingerne at gå i gang med at drøfte dele af en fremtidig britisk handelsaftale med EU »ad genvejen«, kan der være langt uanset, om afstanden skal måles i miles eller kilometer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.