Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alle børn blev skudt mere end én gang

Retsmedicineren har fremlagt obduktionen af 26 af ofrene for skoleskyderiet i Newtown, Connecticut, som viser, at samtlige 20 børn blev ramt mindst to gange.

USA: De 20 børn, som blev ofre for et skoleskyderi i Newtown i Connecticut fredag, blev alle ramt af skoleskyderen mindst én gang. Det fortæller retsmediciner H. Wayne Carver, som har ledet obduktionen af de første 26 ofre.

- Jeg mener, at alle blev ramt mere end én gang, sagde H. Wayne Carver på et pressemøde lørdag.

Han kunne fortælle den fremmødte presse, at samtlige børn døde, efter at være blevet ramt af flere skud på tæt hold med en halvautomatisk riffel, og at dødsfaldene dermed er blevet klassificeret som drab. Blandt de syv børn, som H. Wayne Carver selv har undersøgt, er alle blevet ramt af tre til 11 skud.

Alle børnene var ifølge retsmedicineren »1. klasser«. Skolebørn på første klassetrin på amerikanske skoler er omkring seks-syv år gamle.

- Jeg er ikke måske så følsom som den gennemsnitlige mand, men det er det værste, jeg eller nogle af mine kollegaer nogensinde har set, siger H. Wayne Carver.

Fredag tiltvang en gerningsmand, hvis identitet endnu ikke er bekræftet af politiet, sig adgang til Sandy Hook Elementary School i Newtown og skød og dræbte 26 uskyldige personer, inden han begik selvmord.

En kvinde, som ifølge H. Wayne Carver er gerningsmandens mor, blev fundet dræbt i en nærtliggende lejlighed. Gerningsmanden og hans moder vil blive obduceret søndag morgen.

Undersøgelsen af børnene begyndte lørdag morgen og blev færdig 13.30 lokal tid. Papirarbejdet forud for de forestående begravelser er på plads, fortæller retsmedicineren desuden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.