Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alle anholdte efter London-angreb er løsladt

De 12 personer, der blev anholdt efter angrebet i den britiske hovedstad lørdag aften, er løsladt.

London. Samtlige anholdte efter attentatet i den britiske hovedstad, London, lørdag aften er nu løsladt uden sigtelser.

Det meddeler London-politiet Metropolitan Police i en erklæring.

Det har tidligere været fremme, at 12 mennesker blev anholdt.

Derefter blev to løsladt, og nu meldes de sidste ti altså også at være på fri fod igen.

De blev alle anholdt i bydelen Barking i det østlige London.

Meddelelsen fra politiet kom, efter at det i en anden erklæring tidligere mandag aften identificerede to af de tre mænd, som politiet dræbte lørdag aften.

De to mænd var den 27-årige britiske statsborger Khuram Shazad Butt, der blev født i Pakistan, og 30-årige Rachid Redouane, som menes at komme fra Marokko eller Libyen.

Begge boede ifølge nyhedsbureauet Reuters i det østlige London.

Khuram Shazad Butt var tidligere blevet efterforsket af britisk politi og efterretningstjenesten MI5.

- Der var dog ikke efterretninger, der tydede på, at et angreb som dette var forestående, og efterforskningen blev dermed nedprioriteret, sagde en talsmand for politiet mandag.

Rachid Redouane var ikke kendt af myndighederne. Han har også kaldt sig selv Rachid Elkhdar og brugt en anden fødselsdato fra 1991.

Ved attentatet torpederede de tre mænd fodgængere på London Bridge i en varebil, hvorefter de kørte til et forlystelseskvarter og angreb tilfældige med knive.

Syv mennesker blev dræbt og 48 såret.

Den britiske premierminister, Theresa May, har slået fast, at attentatmændene var radikale islamister.

Den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat hævder at stå bag angrebet, men det er ikke bekræftet.

Politichef Cressida Dick oplyste mandag, at truslen mod Storbritannien er hjemlig og ikke ser ud til at være orkestreret fra udlandet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.