Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Aldrig igen«: Italien indkalder til EU-hastemøde efter bådkatastrofe

Italiens premierminister, Matteo Renzi, har indkaldt EU-lederne til et hastemøde efter søndagens kæntringsulykke i Middelhavet, hvor op mod 700 bådflygtninge frygtes druknet.

ARKIVFOTO. Italiens premierminister, Matteo Renzi, har indkaldt EU-lederne til et hastemøde efter søndagens kæntringsulykke i Middelhavet, hvor op mod 700 bådflygtninge frygtes druknet.
ARKIVFOTO. Italiens premierminister, Matteo Renzi, har indkaldt EU-lederne til et hastemøde efter søndagens kæntringsulykke i Middelhavet, hvor op mod 700 bådflygtninge frygtes druknet.

Den italienske premierminister, Matteo Renzi, har søndag indkaldt sine kolleger i EU til et krisemøde for at diskutere den voksende flygtningestrøm over Middelhavet og de medfølgende druknekatastrofer.

Det siger en talsmand for Renzi til Reuters.

Hundredvis af mennesker frygtes druknet, efter en båd med op mod 700 flygtninge sent lørdag aften kæntrede i libysk farvand godt 200 kilometer fra den italienske ø Lampedusa.

Ulykken er den seneste i en række af kæntringsulykker i Middelhavet mellem Libyen og Italien. Alene i den forgangne uge er 10.000 flygtninge blevet reddet i land af den italienske kystvagt, mens yderligere 400 frygtes druknet, da en anden båd kæntrede mandag.

Det er på tide, at EU handler og beskytter de mange bådflygtninge, lyder det fra EUs udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini.

»Alt for mange gange har vi sagt »aldrig igen«. Nu er det på tide, at EU gør noget ved disse tragedier,« udtaler Mogherini i en erklæring ifølge Reuters.

Mange europæiske regeringer har været tilbageholdende med økonomisk hjælp til de mange redningsaktioner i Middelhavet, og i en indirekte kritik af de nordlige lande siger Federica Mogherini:

»Vi må alle sammen være med til at redde menneskeliv og være med til at beskytte vores grænser og bekæmpe menneskehandel.«

EU-Kommissionen oplyser også søndag, at situationen »ikke længere kan ignoreres«.

»Vi forbereder os på, at det kun vil blive værre i de kommende uger og måneder, som vejrforholdene forbedres, og ustabilitet og konflikterne i nærområdet vokser,« siger talskvinde for kommissionen Natasha Bertaud ifølge Reuters.

En stor redningsaktion er søndag aften fortsat i gang i Middelhavet, efter båden med »mellem 500 og 700 flygtninge om bord« kæntrede lørdag omkring midnat.

Indtil videre er kun 28 flygtninge blev reddet op af vandet, og redningsarbejdere fortæller, at de har »fundet mange lig«.

»I øjeblikket betegner vi det stadig som en eftersøgning og en redningsaktion, men med tiden vil det kun være en eftersøgning,« siger en talsmand for den italienske kystvagt ifølge BBC.

Italien har adskillige gange bedt EU om hjælp til at håndtere de voldsomme flygtningestrømme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.