Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Al-Qaeda-leder: Der vil komme flere terrorangreb

Al-Qaeda i Yemen har taget skylden for massakren på Charlie Hebdo og varsler flere »tragedier og terror«. Al-Qaeda-leder priser angrebet som en hævn for profeten Muhammed.

YEMEN: Lederen af al-Qaeda i Yemen, Nasser Ali al-Ansi, er onsdag trådt frem på en video, hvor han erklærer, at al-Qaeda-cellen tager skylden for massakren på det satiriske magasin Charlie Hebdo, hvor ti ansatte og to politibetjente blev dræbt af brødrene Cherif og Said Kouachi 7. januar.

Efter angrebet på Charlie Hebdos redaktion flygtede brødrene med deres våben ned gaden til en flugtbil, og her gav de sig til at råbe »Vi har hævnet profeten«.

Fra deres sidste skjulested i et trykkeri uden for Paris ringede en af brødrene til en fransk tv-station og erklærede, at de havde forbindelse til al-Qaeda i Yemen. Det har siden vist sig, at begge brødre har været på træningsophold i Yemen.

Al-Qaeda lederen fra Yemen priser ifølge Reuters det »velsignede angreb i Paris« og siger videre, at massakren »var hævn for profeten«.

Ifølge ABC-News, der citerer nyhedsbureauet AP, er der tale om en 11 minutter lang video fra al-Qaeda i Yemen, der også kalder sig al-Qaeda på Den Arabiske Halvø, AQAP. Heri siger lederen Nasser Ali al-Ansi, at det både var al-Qaeda i Yemen, der valgte målet, lagde planen og finansierede operationen.

Ifølge samme nyhedsmedie siges der også i videoen, at Frankrig hører til Satans parti, hvorefter lederen advarer mod, at der vil komme flere »tragedier og terror«.

Videoen dukker op samme dag som Charlie Hebdo en uge efter massakren på tegnere og andre ansatte udkommer i et rekordoplag på tre millioner eksemplarer. Franske kiosker melder om udsolgt, og et nyt stort oplag af magasinet vil blive trykt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.