Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Al-Qaeda har kurs mod opløsning

Lederen af al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, vil inden årets udgang opløse det globale terrornetværk. Det oplyser en islamistisk oprørsgruppe, der samarbejder med al-Qaeda i Syrien

Soldater fra Jabhat al-Nusra, al-Qaedas afdeling i Syrien, patruljerer landsbyer nær byen Idlib. Gruppen vil bryde ud af al-Qaeda på en »organiseret« og på forhånd planlagt måde, oplyser kilder.
Soldater fra Jabhat al-Nusra, al-Qaedas afdeling i Syrien, patruljerer landsbyer nær byen Idlib. Gruppen vil bryde ud af al-Qaeda på en »organiseret« og på forhånd planlagt måde, oplyser kilder.

Det internationale terrornetværk, al-Qaeda, er ved at lukke og slukke. Inden året er omme, vil lederen af al-Qaeda, den aldrende egyptiske topislamist Ayman al-Zawahiri,  opgive sin autoritet over al-Qaedas afdelinger rundt omkring i verden.

Det oplyser kilder i den magtfulde syriske oprørsgruppe, Ahrar al-Sham, ifølge den britisk-baserede nyhedsportal, SecurityNews Desk, der er specialiseret i sikkerhedsvurderinger og efterretninger.

»Kilder i Ahrar al-Sham i Syrien har erklæret, at Jabhat al-Nusra (al-Qaedas afdeling i Syrien) har informeret Ahrar al-Sham og andre alierede i Syrien om, at de vil bryde ud af al-Qaeda på en »organiseret« og på forhånd planlagt måde, nu hvor al-Qaeda selv vil erklære, at det opløses i år,« skriver SecurityNews Desk, der har oplysningerne fra virksomhedens afdeling i Dubai.

Konkurrence fra Islamisk Stat

Beslutningen om at ligge al-Qaeda i graven skal ses i lyset af terrornetværkets problemer med at konkurrere med den ekstremistiske organisation, Islamisk Stat - det nye, succesfulde brand på markedet for militante islamistiske organisationer.

Islamisk Stat er i det seneste halvandet år ekspanderet i Syrien, Irak, Libyen, Egypten og Nigeria, hvor terrorbevægelsen Boko Haram for nylig erklærede troskab over for Islamisk Stats leder, den selvudråbte kalif, Abu Bakr al-Baghdadi.

Islamisk Stat er også begyndt at vise tænder i Afghanistan og i Yemen, der ellers er højborg for al-Qaedas formentlig stærkeste afdeling, AQAP (al-Qaeda på den arabiske halvø).

»Al-Qaeda og Zawahiri kan ikke længere tilbyde noget meningsfuldt lederskab og hos de to stærkeste al-Qaeda afdelinger (al-Nusra og AQAP) peger pilen mere og mere i retning af, at fællesskabet i al-Qaeda ikke længere er et aktiv, når det handler om lokale konflikter i Syrien og Yemen - det er derimod en hindring og en byrde,« vurderer sikkerhedseksperterne i SecurityNewsDesk.

Dertil kommer, at både al-Nusra fronten i Syrien og al-Qaedas gruppe i Yemen nu er selvfinansieret og dermed økonomisk uafhængig af al-Qaedas  centrale kommando - der i øvrigt også har fået svært ved at skaffe midler efter fremkomsten af Islamisk Stat.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.