Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aktier falder for firmaer med britiske interesser efter valg

Mens Nikkei-indekset stiger en smule, falder aktier for firmaer, der har interesser i Storbritannien.

Det japanske Nikkei 225-index stiger ved åbningen fredag morgen lokal tid. Firmaer med store interesser i Storbritannien må dog se sine aktier falde.

På samme tid rasler det britiske pund ned.

Åbningen af børsen i Tokyo er ventet med spænding, efter at briterne har afholdt valg torsdag, og den fyrede FBI-chef James Comey har givet vidneforklaring i en sag om mulig russisk indblanding i USA's præsidentvalg.

Nikkei 225-indekset steg fra åbningen med 0,91 procent eller 180,64 point til 20.089,90.

Børsen i Hong Kong stiger også marginalt med 5,58 point til 26.068,64.

Virksomheder med store forretningsinteresser i Storbritannien tabte dog fredag morgen terræn.

Bilfabrikanten Nissan måtte se sine aktier falde med 0,32 procent, mens teknologivirksomheden Hitachi faldt med 0,41 procent. Sony faldt 0,31 procent, mens bilfabrikanten Toyota faldt 0,13.

Markedernes overordnede solide start skyldes ifølge en markedsøkonom, at James Comey ikke kom med nye oplysninger, der kunne skade den amerikanske præsident, Donald Trump, under sin vidneforklaring.

»Jeg tror, at markederne reagerer med ro, fordi der ikke er nogen rygende pistol,« siger Thomas Simons, der er markedsøkonom ved Jefferies & Co.

Det britiske pund oplevede til gengæld et hårdt fald, da en valgstedsmåling sent torsdag viste, at Theresa Mays konservative parti kan miste sit absolutte flertal.

Det britiske pund faldt sent torsdag med omkring to procent til 1,27 dollar.

Uden et absolut flertal kan Storbritanniens skilsmisse fra EU blive særdeles kompliceret.

»Det her er skidt, og det vil påvirke pundet og børsen i London. Vi forventer, at det politiske spil bliver endnu mere beskidt,« siger Toshihiko Matsuno, der er analytiker ved firmaet SMBC Friend Securities.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.