Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Airbnb tilbyder husly til folk ramt af indrejseforbud i USA

I Holland og Egypten er passagerer blevet nægtet at boarde fly mod USA efter indrejseforbud mod syv lande.

San Francisco. Flygtninge og andre fra syv overvejende muslimske lande, som er blevet nægtet at rejse ind i USA, har fået et overraskende tilbud om husly.

Det er Airbnb-stifter Brian Chesky, der efter en bekendtgørelse underskrevet af den amerikanske præsident, Donald Trump, er kommet med tilbuddet.

Bekendtgørelsen betyder, at borgere fra de syv lande er forbudt at rejse ind i USA de næste tre måneder.

- At nægte lande eller flygtninge adgang til USA er ikke rigtigt, og vi må stå sammen med dem, der er berørt, skriver Chesky på Facebook.

- Airbnb tilbyder gratis boliger til flygtninge og andre, der har brug for det, hvis de bliver nægtet at stige på at fly med kurs mod USA og ikke befinder sig i den by eller i det land, hvor de bor, fortsætter han.

De syv lande er Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia og Libyen.

Og der har siden underskrivelsen lørdag allerede været flere meldinger om borgere fra de pågældende lande, som er blevet nægtet at boarde fly mod USA.

I Egypten blev fem irakiske passagerer og en yemenit forbudt at stige på et EgyptAir-fly mod New York, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også det hollandske flyselskab KLM nægtede ifølge Reuters syv passagerer fra overvejende muslimske lande at flyve til USA.

Selv er Donald Trump tilfreds med indrejseforbuddet.

Formålet er ifølge præsidenten at holde "radikale, islamistiske terrorister" ude af USA, og det virker indtil videre "rigtig fint", sagde han på et pressemøde lørdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.