Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

AfD-politiker i fedtefadet efter Holocaust-udsagn

Kontroversielle udtalelser om Tysklands forhold til Holocaust skaber intern splid i højrepartiet Alternative für Deutschland. Israels ambassadør kræver en undskyldning, mens venstre-politikere anmelder AfD-politiker for racisme.

BMINTERN - Bjoern Hoecke (C), spokesman of the Alternative for Germany (AfD) party in Thuringia, and AfD parliamentary party leader in the Thuringia Landtag, pictured at an AfD demonstration in Erfurt, Germany, 24 February 2016. Behind Hoecke, AfD parliamentary manager Stefan Moeller is waving a German flag. PHOTO: MICHAEL KAPPELER/DPA
BMINTERN - Bjoern Hoecke (C), spokesman of the Alternative for Germany (AfD) party in Thuringia, and AfD parliamentary party leader in the Thuringia Landtag, pictured at an AfD demonstration in Erfurt, Germany, 24 February 2016. Behind Hoecke, AfD parliamentary manager Stefan Moeller is waving a German flag. PHOTO: MICHAEL KAPPELER/DPA

Fordømmelserne hagler ned over den tyske AfD-politiker Björn Höcke.

Selv partichef Frauke Petry reagerer med afstand­tagen til Höcke, der er formand for det indvandringskritiske højreparti i delstaten Thüringen.

»Höcke er med sine soloudmeldinger og konstante skud fra hoften blevet en belastning for partiet,« sagde Petry onsdag til den nationalkonservative avis Junge Freiheit.

»Tyskerne er det eneste folkeslag i verden, der har placeret et skammens mindemærke i hjertet af sin hovedstad,« sagde Höcke under en tale for applauderende medlemmer af AfDs ungdomsorganisation i Dresden. Dermed sigtede Höcke til den amerikanske arkitekt Peter Eisenmans Holocaust-monument »Mindesmærke over Europas myrdede jøder,« der i 2005 blev indviet få hundrede meter fra forbundsdagen og Brandenburger Tor i Berlin.

I talen beklagede Höcke, at den tyske befolkning »som et brutalt besejret folk« fortsat befinder sig i »en sindstilstand af totalt nederlag« og pegede ved samme lejlighed på, at Tysklands mange mindesmærker over nazitidens forbrydelser gør landets historie »elendig og latterlig.«

I en pressemeddelse onsdag lagde Höcke afstand til fortolkningen af sine ord i tyske medier.

Uanset hvad der er op og ned, er den slags grænsesøgende bemærkninger langt fra hverdagskost i politiske partier, der som AfD har ambitioner om at vinde mandater ved efterårets tyske valg til forbundsdagen.

Reaktionerne på Höckes brandtale faldt da også omgående.

»Björn Höcke foragter det Tyskland, som jeg er stolt af,« udtalte den socialdemokratiske vicekansler Sigmar Gabriel.

Linke-parlamentarikeren Dieter Dehm har meldt Höcke til politiet for overtrædelse af den tyske straffelov, der forbyder »hetz mod folkeslag«, mens det grønne forbundsdagsmedlem Volker Beck på ny fremsatte krav om at lade Alternative für Deutschland overvåge af efterretningstjenesten Verfassungsschutz, og i Berlin krævede Israels ambassadør i Tyskland, at Höcke trækker sine ord tilbage. »AfD viser med disse antisemitiske og i højeste grad menneskefjendtlige ord sit sande ansigt,« lød reaktionen fra Josef Schuster, der er præsident for Det Jødiske Centralråd i Tyskland.

Den 44-årige Björn Höcke, der tidligere har været i de tyske mediers søgelys for grænsesøgende bemærkninger, hører til på højrefløjen af det indvandringskritiske parti. Under en tale i januar 2016 i Erfurt krævede Höcke blandt andet, at Merkel blev iført spændetrøje og ført ud af sit kontor i Berlin.

Höckes seneste tale i Dresden kom blot en dag efter den tyske forfatningsdomstols beslutning om at afvise flere politikeres krav om et forbud mod det højreekstremistiske parti NPD med henvisning til partiets ubetydelighed. Den tyske grundlov tillader opløsning af partier og organisationer med et erklæret antidemokratisk sigte.

Samme dag som forfatningsdomstolens afgørelse faldt, betegnede Höcke de allieredes bombardementer af Dresden i 1945 som en »krigsforbrydelse« og kaldte bombetogtet i de sidste måneder af Anden Verdenskrig for et forsøg på at fratage tyskerne deres »kollektive identitet«.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.