Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ærkebiskop overrasket af DNA-test: Churchills sekretær er min far

Politik, religion og udenomsaffære er ofte en rodet blanding. Det er Ærkebiskop Welby af Canterbury et godt eksempel på. I en alder af 60 har han netop fundet ud af, at hans far i virkeligheden var Winston Churchills privatsekretær.

Det kom som en stor overraskelse for Ærkebiskop Welby af Canterbury, da The Telegraph med en DNA-test kunne påvise, at hans rigtige far er premiereminister Winston Churchills privatsekretær. Foto: Luke MacGregor
Det kom som en stor overraskelse for Ærkebiskop Welby af Canterbury, da The Telegraph med en DNA-test kunne påvise, at hans rigtige far er premiereminister Winston Churchills privatsekretær. Foto: Luke MacGregor

Noget kunne tyde på, at Ærkebiskop Justin Welby af Canterbury ikke længere er helt sikker på, hvem han selv er:

»Vi bliver nødt til at være en kirke, hvor jeg er, den jeg er, fordi jeg er i Jesus Krist,« erklærede han i en tale om identitet i Zambia i sidste uge. Og der er da heller ikke noget at sige til, at han er en smule forvirret.

Torsdag kunne den britiske avis The Telegraph nemlig afsløre, at ærkebiskoppens far slet ikke er den mand, han troede, men i stedet Winston Churchills privatsekretær Anthony Montague Browne.

Sir Browne tjente premiereministeren de sidste år i Downing Street, og det var også her han mødte ærkebiskoppens mor. De to havde en kort affære, inden hun stak af til Amerika med whiskysælgeren Gavin Welby, som er den mand, ærkebiskoppen indtil i torsdags troede var hans far. Han er for øvrigt er af jødisk afstamning, blot for at føje til identitetsforvirringen.

Nyheden om, hvem ærkebiskoppens far i virkeligheden var, kommer som en total overraskelse både for Justin Welby af Canterbury og hans mor.

Det var The Telegraph, der først fattede mistanke, og derefter opfordrede ærkebiskoppen til at få foretaget en DNA-test, som har vist, at Churchills privatsekretær med 99,9779 procent sandsynlighed er hans biologiske far.

Det fik moren til at erkende, at hun faktisk havde haft en kortvarig affære med denne mand. En besked der blev modtaget med åbne arme i den katolske verden.

»Jeg er fuld af beundring overfor den værdighed, som både ærkebiskop Welby og hans mor har håndteret de overraskende nyheder med,« sagde lederen af den katolske kirke i Storbritannien Kardinal Vincent Nichols til The Telegraph, efter Ærkebiskop Welby havde fortalt, at han ikke havde i sinde at blive vred på sin mor.

Den eneste, der modtog nyheden uden de store overraskelser var privatsekretær Brownes enkefrue Shelagh Montague Browne. Hun havde længe fattet mistanke, da hendes mand havde en usædvanlig interesse i netop ærkebiskoppen af Canterbury.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.