Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Æggeskandale kan føre til aflivning af millioner af høns

Efter der er fundet insektmiddel i æg, risikerer 150 landbrug i Holland at måtte aflive et stort antal høns.

En ansat ved den tyske veterinærstyrelse tester æg for at finde ud af, om de inficeret med stoffet fipronil. Scanpix/Marcel Kusch
En ansat ved den tyske veterinærstyrelse tester æg for at finde ud af, om de inficeret med stoffet fipronil. Scanpix/Marcel Kusch

Frygt for, at millioner af æg kan indeholde spor af et giftigt insektmiddel, får nu den hollandske landbrugsorganisation til at undersøge, om millioner af høns må lade livet i en såkaldt æggeskandale.

Millioner af høns fra omkring 150 fjerkræfarme i Holland kan blive aflivet, siger landbrugsorganisationen, LTO.

I forvejen er omkring 300.000 høns aflivet.

- De måtte aflives, fordi de var inficeret, sagde en talsmand for LTO søndag aften.

De giftfyldte æg er en del af en større europæisk fødevareskandale.

Millioner af æg er trukket tilbage fra butikshylder i Holland, Tyskland, Belgien, Schweiz og Sverige.

Det er sket på grund af faren for, at de kan være inficeret med giftstoffet fipronil. Stoffet er potentielt skadeligt for mennesker.

Belgiens landbrugsminister, Denis Ducarme, har bedt landets fødevarestyrelse fremlægge en fuld rapport inden tirsdag. Ministeren vil have en forklaring på, hvorfor de øvrige EU-lande først fik besked om sagen 20. juli, når styrelsen kendte til sagen allerede i juni.

Giftstoffet fipronil bruges mod lus, lopper og mider. Men EU-regler forbyder brug af det direkte på dyr, der skal ende på middagsbordet.

Stoffet er heller ikke tilladt i landbruget i Danmark. Her bruges det kun til skadedyrsbekæmpelse af for eksempel kakerlakker.

Den foreløbige melding fra Fødevarestyrelsen i Danmark er, at der ikke er fundet æg med spor af fipronil her i landet.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.