Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advokats selvmord i Buenos Aires ligner mere og mere et mord

Mystikken omkring Alberto Nismans død breder sig. Manden, der menes at have haft beviserne for, at præsident Kirchner har dækket over Irans rolle i 1994-bombningen i Buenos Aires, døde få timer før, han kunne præsentere dem.

En kvinde holder en seddel i vejret med påskriften »Snigmorderen ?Cristina« under en af demonstrationerne i Buenos Aires i kølvandet på ?Alberto Nismans påståede selvmord, som mange sætter spørgsmåltegn ved. Påskriften er henvendt til den argentinske præsident, Cristina Fernandez de Kirchner, som Nisman i sidste uge beskyldte for at dække over Iran i forbindelse med det hidtil værste terroranslag i Argentina. Mandag skulle den jødiske advokat have fremlagt sine beviser, men dagen inden blev han fundet død i sin lejlighed. Foto: Alejandro Pagni/AFP
En kvinde holder en seddel i vejret med påskriften »Snigmorderen ?Cristina« under en af demonstrationerne i Buenos Aires i kølvandet på ?Alberto Nismans påståede selvmord, som mange sætter spørgsmåltegn ved. Påskriften er henvendt til den argentinske præsident, Cristina Fernandez de Kirchner, som Nisman i sidste uge beskyldte for at dække over Iran i forbindelse med det hidtil værste terroranslag i Argentina. Mandag skulle den jødiske advokat have fremlagt sine beviser, men dagen inden blev han fundet død i sin lejlighed. Foto: Alejandro Pagni/AFP

JERUSALEM: En argentinsk jødisk anklager, en modig og grundig mand, begår selvmord få timer før, han skal præsentere de beviser, han har brugt størstedelen af sin karriere på at indsamle. Få timer før hans store øjeblik over for en parlamentarisk komité i Argentinas største terrorsag, angrebet mod det jødiske center i Buenos Aires i 1994, der kostede 85 mennesker livet. En i forvejen kompliceret sag tager en mystisk vending 20 år efter sin blodige fødsel.

Alberto Nisman havde brugt ni år på sin efterforskning om bombningen af det jødiske center i Buenos Aires i 1994 og bombningen af den israelske ambassade to år tidligere. Og han mente at have klare beviser for, at præsidenten og hendes udenrigsminister har gjort et nummer ud af  at skjule og dække over Irans og Hizbollahs rolle i sagerne og har fået billig olie som betaling. Foto: Marcos Brindicci/Reuters
Alberto Nisman havde brugt ni år på sin efterforskning om bombningen af det jødiske center i Buenos Aires i 1994 og bombningen af den israelske ambassade to år tidligere. Og han mente at have klare beviser for, at præsidenten og hendes udenrigsminister har gjort et nummer ud af at skjule og dække over Irans og Hizbollahs rolle i sagerne og har fået billig olie som betaling. Foto: Marcos Brindicci/Reuters

En enkelt kugle dræbte Alberto Nisman. Liget blev fundet i hans lejlighed i den argentinske hovedstad, og den officielle version vil, at han begik selvmord. Han lå på gulvet på badeværelset. Døren var låst indefra, og en pistol, der ikke var hans, lå ved siden af ham på gulvet. Men spørgsmålstegnene hober sig op, og fingre peges i forskellige retninger. Var det virkeligt selvmord? Tog den flittige ildsjæl virkeligt sit eget liv få øjeblikke før et muligt gennembrud i en historisk og politisk betændt sag? Eller blev han myrdet af en eller flere fjender?

Alberto Nisman brugte de sidste ni år af sit liv på at grave i sagen om bombningen af det jødiske center i Buenos Aires i 1994 og bombningen af den israelske ambassade i samme by to år tidligere. Han var overbevist om, at præsident Cristina Fernandez de Kirchner og udenrigsminister Hector Timerman aktivt har gjort alt for at skjule og dække over Irans og Hizbollahs formodede rolle i bombningerne. Hans anklage var, at Kirchner har bedt sine embedsmænd dække over Irans rolle for på den ene side at få Interpol til at ophæve arrestordrer mod en række højtstående iranere, og på den anden side muliggøre fordelagtige handler mellem Argentina og Iran. En såkaldt »olie for frifindelse«-aftale, som Nisman hævdede at have båndoptagelser af.

Tasken fuld af beviser

Han havde beviserne i tasken, den dag han døde. Og han havde to dage tidligere fortalt venner, at han frygtede for sit liv. Ikke som en potentiel selvmorder, der forsøger at få hjælp, men snarere som en målrettet mand, der godt var klar over, at han stod midt i en meget følsom sag, der allerede havde krævet 114 menneskeliv i den argentinske hovedstad. En sag der når helt til den politiske top i Argentina og Iran, og som trækker direkte tråde til de seneste spændinger mellem Israel og Iran. Nisman blev fundet død i sin lejlighed samme dag, som israelske droner affyrede missiler mod to biler på den syriske side af Golanhøjderne. Seks Hizbollah-medlemmer og seks iranske militærofficerer blev dræbt. En af dem en general.

Mellemøstlige analytikere spekulerer på, om der er en direkte sammenhæng mellem de to hændelser, eller om det blot er to uafhængige hændelser i den udmattelseskrig, Israel og Iran har befundet sig i de seneste mange år. Samme krig førte til angrebene i Buenos Aires i 1990erne. I 1992 likviderede israelske missiler Abbas Mussawi, den daværende Hizbollah-leder i Libanon. Irans svar var ifølge Alberto Nisman, israelske kilder og en tidligere argentinsk undersøgelse bombningerne i Buenos Aires i 1992 og 1994.

Forgængeren taget af sagen

Juan Jose Galiano var Alberto Nismans forgænger i sagen. Han udstedte arrestordrer mod 12 iranere, inklusive Hade Soleimanpour, den daværende iranske ambassadør i Argentina. Men han blev taget af sagen i 2005, efter at det nåede ud til offentligheden, at han havde bestukket et vidne i sagen med to millioner kroner for at fjerne ansvaret fra Iran og Hizbollah. Men efter Alberto Nismans entre i sagen efter Galianos afsked i 2005 blev der igen sat fokus på Iran og Hizbollah. Især med hjælp fra den israelske efterretningstjeneste Mossad lykkedes det Nisman at præsentere nye beviser i sagen.

Mossad har ført sin egen efterforskning af sagen, fordi angrebet var rettet mod et jødisk center. Mossad har ansvaret for sikkerheden omkring mange jødiske kulturcentre og synagoger over hele verden, fordi de gøres til mål på grund af konflikten i Mellemøsten. Telefonaflytninger lagde grundlaget for nye arrestordrer mod Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenai, tidligere præsident Ali Akbar Hashemi Rafsanjani, tidligere efterretningsminister Ali Fallahian og en række andre højtstående iranske embedsmænd. Alle havde ifølge Alberto Nisman direkte forbindelse til angrebet i 1994 i Buenos Aires. Alle er navne som Nisman, indtil sin død i denne uge, mente, at Argentinas præsident aktivt har forsøgt at hvidvaske i undersøgelsen til gengæld for billig iransk olie.

Det er derfor ikke kun det manglende motiv for, at Nisman skulle have begået selvmord, der giver sagen et mystisk drej. Hans efterforskning gik stik imod den iranske ledelse – og den argentinske præsidents – interesser.

De, der ikke tror på selvmordsforklaringen og i stedet ser på motiverne hos hans fjender, spørger nu sig selv, om han er blevet myrdet af en af parterne. Måske dem begge. Hans død, 20 år efter bombningen af det jødiske center, er nu på ironisk vis med til at genoplive sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.