Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advokat: Mladic vil anke livstidsdom

Krigsforbrydertribunal i Haag har begået en fejl mod Mladic, som skal rettes op, siger forsvarsadvokat.

Ratko Mladic, der her ses i retslokalet i Haag, anker onsdagens livstidsdom for blandt andet folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Reuters/Handout
Ratko Mladic, der her ses i retslokalet i Haag, anker onsdagens livstidsdom for blandt andet folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Reuters/Handout

Ratko Mladic vil anke sin livstidsdom, siger en af hans forsvarsadvokater.

»Det er helt sikkert, at vi vil anke dommen, og den anke vil være vellykket,« siger advokat Dragan Ivetic til de forsamlede journalister.

Den tidligere bosnisk-serbiske hærleder blev onsdag ved en FN-domstol i Haag dømt for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og andre krigsforbrydelser begået under krigen i Bosnien i 1990'erne.

Under den langvarige retssag har Mladics forsvarsadvokater argumenteret for, at deres klient skulle frifindes.

»Vi håber, at de fejl, domstolen har lavet, vil blive rettet under overvejelsen af anken,« siger Ivetic ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Ratko Mladics søn Darko, der var til stede ved domsafsigelsen i Haag onsdag, betegner dommen som »krigspropaganda«.

»Denne dom er uretfærdig og går imod kendsgerningerne. Vi vil kæmpe for at vise, at denne afgørelse er forkert,« siger Darko Mladic til de forsamlede journalister ved det særlige krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien.

»I dag er retfærdighed blevet erstattet af krigspropaganda,« siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.