Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

AC/DC udskifter høresvag forsanger med rocklegenden Rose

Guns N' Roses' Axl Rose tager på Europa-turné med rocklegenderne, der blandt andet lægger vejen forbi Aarhus.

Axl Rose tager over som forsanger på AC/DCs europatour.
Axl Rose tager over som forsanger på AC/DCs europatour.

Sydney: Rygterne har svirret i et stykke tid, og lørdag har den verdensberømte, australske rockgruppe AC/DC gjort det officielt: Guns N' Roses' ubestridte frontmand, Axl Rose, er ny forsanger i bandet, og han tager derfor med rockgruppen på Europa-turné.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

AC/DC's nuværende forsanger, Brian Johnson, lider ifølge gruppen af høretab, og han er i fare for at miste sin hørelse permanent.

Det får altså nu gruppen til at hidkalde den kontroversielle 54-årige enfant terrible Axl Rose, der som så mange andre rockmusikere har en lang liste af anholdelser og skandaler bag sig.

AC/DC offentliggjorde nyheden kort før, at Rose gik på scenen med Guns N' Roses på Coachella-festivalen i Californien lørdag lokal tid. Han vil stadig fungere som forsanger i Guns N' Roses, som han stiftede i 1985.

Rose vil for første gang stå i spidsen for AC/DC, når de 7. maj i Lissabon spiller første koncert på deres Europa-turné.

Derfra vil bandet spille yderligere 11 koncerter i Europa - deriblandt i Aarhus 12. juni, hvor de 46.000 mennesker, der har købt billet til koncerten, kan glæde sig til at høre Axl Rose lægge stemme til riffs fra guitarist-brødrene Malcolm og Angus Young.

AC/DC's bandmedlemmer vil gerne takke Brian Johnson, skriver bandet i en meddelelse.

- Vi ønsker ham god bedring med hans høreproblemer. Vi forstår, respekterer og støtter Brians beslutning om at stoppe touren og redde sin hørelse, står der i meddelelsen.

Brian Johnson er ikke den originale forsanger i AC/DC. Bon Scott bliver af de fleste set som AC/DC's rigtige forsanger, men han døde i 1980 efter en heftig druktur.

Brian Johnson har i årtier kæmpet for at blive accepteret af rockgruppens mest dedikerede fans. Det rygtes da også, at Brian Johnson ikke selv var klar til at forlade AC/DC, men at han blev bedt om at forlade gruppen.

Den amerikanske radiovært Jim Breuer har i hvert fald sagt, at Brian Johnson over for ham har luftet utilfredshed med sin afsked med bandet, skriver AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.