Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Abe fik Kenya til at gå i sort

En abe forvildede sig ind på et elektricitetsværk og forårsagede timelangt strømudfald i store dele af Kenya.

En enkelt abe var tirsdag skyld, at elektricitetsforsyningen flere steder i Kenya pludselig forsvandt. Først efter fire timer var strømforsyningen genoprettet igen.

Aben var faldet ned på en transformator på vandkraftværket Gitaru, oplyser forsyningsselskabet KenGen i en meddelelse ifølge BBC.

Kontakten mellem dyret og transformatoren udløste en uheldig kædereaktion, der skabte strømudfald mange steder i det østafrikanske land.

Fire timer senere vendte strømmen tilbage, oplyser elektricitetsselskabet.

- KenGens kraftværker er sikret med elhegn, som holder omstrejfende vilde dyr på afstand. Vi beklager denne enkeltstående hændelse, skriver selskabet, der nu vil undersøge, om det er nødvendig at skærpe sikkerheden på sine værker.

Uheldet skete kort før middagstid tirsdag.

Det hydroelektriske værk Gitaru er med en kapacitet på 225 megawatt det største af sin slags i Østafrika, skriver Kenya-avisen The Nation. Vandkraft står for 35 procent af Kenyas samlede elkapacitet.

Aben overlevede sit eventyr og er nu blevet overdraget til Kenya Wildlife Service.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.