Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Abdeslam sigtes for drab og eksplosiver efter Paris-angreb

26-årige Abdeslam blev onsdag udleveret til Frankrig, hvor han er blevet sigtet for drab og våbenbesiddelse.

Paris: Salah Abdeslam, som menes at være den eneste overlevende fra angrebene i Paris 13. november i fjor, er onsdag aften sigtet for sin medvirken i de blodige massakrer i den franske hovedstad.

Han er sigtet for drab, tilknytning til en terrorgruppe og for besiddelse af både våben og eksplosiver, oplyser hans advokat ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den franske statsborger, som havde adresse i Bruxelles, blev tidligere onsdag udleveret til Frankrig.

Den 26-årige franskmand, der blev anholdt i Belgien i midten af marts efter længere tids flugt, sidder nu varetægtsfængslet nær Paris.

Anholdelsen skete, kort tid før tre selvmordsbombere angreb lufthavnen og en metrostation i den belgiske hovedstad, Bruxelles, hvor 32 mennesker blev dræbt 22. marts.

Angrebet i Paris i november kostede 130 mennesker livet. Her var det også selvmordsattentater, og efterforskningen har siden afsløret spor til islamister i Bruxelles og tråde mellem gerningsmændene til begge attentater.

Salah Abdeslam, hvis bror var en af gerningsmændene til attentatet i Paris, er blevet optaget på overvågningskameraer sammen med gerningsmændene forud for attentaterne.

Efter udleveringen til Frankrig har Abdeslams belgiske advokat, Sven Mary, sagt en række mindre pæne ting om sin tidligere klient.

Mary har til belgiske medier blandt andet sagt, at den 26-årige er dum "som et tomt askebæger", og han har ifølge advokaten ikke engang studeret islam - ud over lidt research på internettet.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.