Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

800 migranter er reddet i Middelhavet

Under fem aktioner er 800 migranter lørdag blevet reddet i Middelhavet, siger den italienske kystvagt.

Ikke alle migranter når til Italien. Her har folk fra Libyens kystvagt reddet migrantbørn fra et havareret skib ikke langt fra den libyske kyst, hvorfra skibet var stævnet ud for at sejle mod Italien. Billedet er fra 15. januar.
Ikke alle migranter når til Italien. Her har folk fra Libyens kystvagt reddet migrantbørn fra et havareret skib ikke langt fra den libyske kyst, hvorfra skibet var stævnet ud for at sejle mod Italien. Billedet er fra 15. januar.

Rom. Det har atter været en travl dag for redningsskibene i Middelhavet.

Under fem forskellige redningsaktioner på den centrale migrantrute over Middelhavet mellem Libyen i Nordafrika og Italien i det sydlige Europa er der lørdag reddet omkring 800 migranter op fra havet.

Det siger den italienske kystvagt.

Der er samtidig bjærget to omkomne.

I en erklæring fra kystvagten hedder det, at syv børn er bragt til hospitalet med vand i lungerne.

De er indlagt på et hospital i byen Sfax på den tunesiske kyst.

Det er ikke Italiens kystvagt, der står for alle redningsoperationerne, men kystvagten koordinerer redningsarbejdet på det, der regnes for verdens farligste migrantrute.

Ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) blev der i 2017 meldt 3116 personer savnet eller omkommet på Middelhavet i forbindelse med migrantskibene.

Det foreløbige tal for omkomne i 2018 lå lørdag på 206.

Der brød kaos ud i Libyen i 2011 i forbindelse med det, der dengang blev kaldt det arabiske forår.

Det var oprør, der bredte sig fra land til land i den arabiske verden, men det politiske forår er udeblevet - også i Libyen.

Her blev den mangeårige diktator Muammar Gaddafi dræbt, og siden udbrød der borgerkrig. Der er nu flere konkurrerende regeringer.

Imens har menneskesmuglere forvandlet Libyen til et sted, hvor migranter sættes på ofte synkeklare skuder, der sendes ud på Middelhavet.

Migranterne kommer blandt andet fra afrikanske lande, lande i Mellemøsten, men også migranter fra lande som Afghanistan, Pakistan og Bangladesh søger mod Libyen for at komme videre til EU.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.