Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

52-årig mand dømt for to dobbeltdrab i Sverige

Den dømte tilstod drab på et par i 70-års-alderen, men nægtede at have begået et andet dobbeltdrab.

Stockholm: En 52-årig mand, som var tiltalt for to dobbeltdrab i Jönköpingdalen, blev tirsdag kendt skyldig og er idømt fængsel på livstid, skriver TT.

Den dømte har erkendt, at han med overlæg dræbte et par i 70-års-alderen, og at han satte ild til deres hjem. Men han nægtede under retssagen at have dræbt et par i samme alder, som blev fundet dræbt i et fritidshus i Hökensås.

Manden skal have kendt begge par og skal have hjulpet dem med at placere store pengebeløb i udlandet.

Den 52-åriges tilståelse er blevet bekræftet af politiets øvrige undersøgelser, fastslog tingsretten.

Det er bevist, at den 52-årige i ægteparrets hjem i Norrahammar mishandlede sine ofre med blandt andet slag i deres hoveder med et baseballbat.

Slagene gav alvorlige kranieskader. Manden døde af sine kvæstelser.

Gerningsmanden satte efter drabet på manden ild til hjemmet, og kvinden døde af kulilteforgiftning.

Den 52-årige havde et økonomisk motiv til at berøve ægteparrene livet.

- Man læser fra tid til anden, at det er almindeligt med et økonomisk motiv i forbindelse med drab. Men det er ikke sandt, siger kriminologen Mikael Rying ved politiets udviklingscentrum, som har studeret dødelig vold i Sverige i de seneste årtier.

Den dømte havde også begået grove tyverier. I alt havde han ifølge domstolen svindlet 17 personer og fået dem til at betale ham mellem fem og seks millioner kroner. Han havde lovet at investere pengene i aktier.

/ritzau/TT

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.