Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

500.000 srilankanere må forlade deres hjem efter monsunregn

Sri Lanka er ramt af de værste oversvømmelser siden 2003. 126 mennesker er omkommet.

Næsten en halv million mennesker har i Sri Lanka været nødt til at forlade deres hjem, efter at kraftig monsunregn har ramt landet.

Det oplyser landets sundhedsminister, Rajitha Senaratne.

Fredag faldt der mange steder på øen rekordstore mængder regn. Det har ført til flere jordskred og oversvømmelser.

Ifølge det nationale katastrofeberedskab er der søndag morgen registreret 126 omkomne. Yderligere 93 er savnede, og omkring 50 er indlagt med kvæstelser.

Størstedelen af dødsfaldene skyldes, at den heftige regn har udløst mudderskred fra bjergsider, som så har ramt boliger.

Søndag arbejder redningsmandskab med at hjælpe de mange mennesker, der er blevet hjemløse.

Mange byer er stadig oversvømmede søndag, lyder det fra officielle kilder. Der er indsat lægehjælp i de værst ramte områder, blandt andet for at forhindre udbredelsen af vandbårne sygdomme.

I nogle områder er vandet dog ved at trække sig, og det har gjort det muligt for myndighederne at aflevere nødhjælp til ofrene, som har mistet alt i regnen.

- Vi har ekspertisen til at håndtere denne situation, siger Rajitha Senaratne.

Militæret har indsat helikoptere, både og køretøjer til at redde de mange strandede srilankanere og forsyne ofre med madvarer og andre nødvendigheder.

Sri Lanka har også søgt om at få international hjælp. Indien har eksempelvis hjulpet med skibe og lægehjælp.

FN har meddelt, at det vil forsyne Sri Lanka med blandt andet tabletter til at rense drikkevand.

Oversvømmelserne er de værste siden maj 2003, hvor flere end 300 blev dræbt og 10.000 boliger blev ødelagt efter en tilsvarende kraftfuld monsun, skriver nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.