Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

47-årig bag angreb på London-moské sigtes for terrordrab

Den mand, der kørte en varevogn ind i en gruppe muslimer i London, er nu terrorsigtet, siger britisk politi.

Arkivfoto. Den mand, der kørte en varevogn ind i en gruppe muslimer i London, er nu terrorsigtet, siger britisk politi.
Arkivfoto. Den mand, der kørte en varevogn ind i en gruppe muslimer i London, er nu terrorsigtet, siger britisk politi.

Britisk politi sigter den 47-årige fører af en varevogn, der ramte en gruppe muslimer uden for en moské i London tidligere på ugen, for terrorrelateret drab og drabsforsøg.

Det oplyser politiet fredag.

Den sigtede, Darren Osborne, pløjede den lejede varevogn ind i en menneskemængde, der natten til mandag var kommet ud fra aftenbøn i en moské.

En 51-årig mand døde på stedet, og 11 andre blev såret ved angrebet. Det skete på Seven Sisters Road i London-bydelen Finsbury Park.

Oprindeligt var det uklart, om det 51-årige dødsoffer var omkommet som følge af angrebet. Kort inden angrebet havde han fået det dårligt og var sunket sammen på gaden.

Flere mennesker var samlet omkring ham for at hjælpe, da varevognen ramte dem.

Fredag siger politiet, at han døde på grund af skader flere steder på kroppen.

Osborne skal stilles for en dommer senere fredag, oplyser politiet i London.

Umiddelbart efter angrebet blev han tilbageholdt af nogle af de mennesker, der var på stedet, indtil politiet kom.

Angrebet natten til mandag var det fjerde i Storbritannien i løbet af tre måneder. I alt 36 mennesker har mistet livet, og omkring 200 er blevet såret.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.