Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

40 rohingya-landsbyer kan være ødelagt siden oktober

FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad Al Hussein, antyder, at der foregår et folkedrab i Myanmar.

Arkivfoto. FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad Al Hussein, antyder, at der foregår et folkedrab i Myanmar.
Arkivfoto. FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad Al Hussein, antyder, at der foregår et folkedrab i Myanmar.

Analyser af satellitfotos afslører nye ødelæggelser af rohingya-landsbyer i Myanmar i oktober og november. Det mener menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

Human Rights Watch, HRW, har identificeret 40 landsbyer, hvor bygninger er ødelagt. Hvis det stemmer, er i alt 354 af det muslimske mindretals landsbyer blevet delvist eller totalt ødelagt siden den 25. august i år.

»Myanmars militær har ødelagt rohingya-landsbyer, få dage før aftalen om hjemsendelser af flygtninge fra Bangladesh blev indgået. Det viser, at løftet om at sikre flygtningene en sikker tilbagevenden kun er et pr-stunt,« siger HRW's direktør i Asien, Brad Adams.

I tiden efter 5. september er mindst 118 landsbyer blevet ødelagt ifølge organisationens analyser.

Den 5. september var den dato, som Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, fastsatte som et punktum for de såkaldte sikkerhedsoperationer, som blev iværksat af Myanmars militær. Det skete, efter at rohingya-oprørere den 25. august angreb 30 politi- og militærposter.

FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad Al Hussein, siger samtidig til mediet BBC, at han ikke vil blive overrasket, hvis en domstol en dag kommer til at fastslå, at der bliver begået folkedrab på rohingyaerne.

Zeid Ra'ad al-Hussein har med sine udtalelser skærpet tonen omkring udviklingen i Myanmar. Flere end 650.000 mennesker er flygtet fra delstaten Rakhine til nabolandet Bangladesh.

Menneskerettighedschefen har tidligere kaldt militærets fremfærd for »et skoleeksempel på etnisk udrensning«.

Læger Uden Grænser offentliggjorde i sidste uge en rapport, som siger, at mindst 6700 rohingya-muslimer er blevet dræbt under volden. Blandt de dræbte er omkring 700 børn. Tallene er baseret på undersøgelser gennemført blandt rohingyaer, som er flygtet til Bangladesh.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.