Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

32 frygtes omkommet efter skibskollision ud for Kina

Et olietankskib er lørdag kollideret med et tørlastskib ud for Kinas østkyst. 32 besætningsmedlemmer savnes.

32 besætningsmedlemmer savnes, efter at et olietankskib er kollideret med et tørlastskib ud for Kinas østkyst. Det skriver flere nyhedsbureauer.

Olietankeren og fragtskibet stødte sammen lørdag aften lokal tid cirka 160 sømil fra Yangtze-flodens munding.

Det oplyser det kinesiske transportministerium søndag ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Samtlige savnede personer, hvoraf 30 er iranere, var del af besætningen på olietankskibet, der er indregistreret i Panama.

Fragtskibet sejler under Hongkong-flag. Hele mandskabet på 21 personer er reddet i sikkerhed.

Søfartsmyndighederne i Kina har indsat otte fartøjer i en eftersøgnings- og redningsaktion, skriver Xinhua. Desuden bidrager et fartøj fra Sydkoreas kystvagt i eftersøgningen sammen med et fly.

I oktober omkom 13 kinesiske fiskere, efter at deres båd kolliderede med en olietanker fra Hongkong. Ulykken skete i internationalt farvand cirka 250 sømil kilometer fra den japanske øgruppe Oki.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.