Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

300 såret efter tumult ved makedonsk grænse

Makedonsk politi bruger tåregas mod flygtninge og migranter ved Idomeni-lejren. Læger melder om mange sårede.

Migrants throw stones at Macedonian police during clashes next to a border fence at a makeshift camp for refugees and migrants at the Greek-Macedonian border near the village of Idomeni, Greece, April 10, 2016. REUTERS/Alexandros Avramidis
Migrants throw stones at Macedonian police during clashes next to a border fence at a makeshift camp for refugees and migrants at the Greek-Macedonian border near the village of Idomeni, Greece, April 10, 2016. REUTERS/Alexandros Avramidis

Idomeni: Omkring 300 migranter og flygtninge er kommet til skade efter sammenstød ved den græsk-makedonske grænse, oplyser Læger uden Grænser (MSF).

Det skete, da politifolk affyrede tåregas, gummikugler og chokgranater mod de mange hundrede mennesker, der forsøgte at trænge over den lukkede grænse, oplyser hjælpeorganisationen.

To hundrede mennesker har modtaget behandling af lægehold for problemer med vejrtrækningen, mens 40 var såret af gummikugler, skriver Læger uden Grænser i en pressemeddelelse.

Mindst ti flygtninge eller migranter har oplyst til organisationen, at de har fået tæv af makedonsk politi.

To unge patienter har fortalt til Læger uden Grænser, at de blev taget med af makedonsk politi sammen med ti andre og fik tæsk i mere end en time.

Kort forinden sagde det makedonske politi, at flygtninge og indvandrere havde kastet sten og andre genstande mod betjentene, som derfor brugte tåregas i selvforsvar, skriver AFP.

Oprindeligt afviste makedonsk politi at have anvendt tåregas, men erkendte det siden. En talskvinde for det makedonske politi afviser imidlertid over for AFP, at betjente på den makedonske side havde brugt deres stave eller kugler.

Læger uden Grænser skriver i pressemeddelelsen, at frustrationen og vreden vokser blandt de mange flygtninge og indvandrere, der har været strandet ved grænsen i over en måned nu.

- Folk har brug for at blive behandlet med værdighed, ikke med vold eller uforudsigelige grænselukninger og mere usikkerhed, siger José Hulsenbek, der leder Læger uden Grænsers indsats i Grækenland.

- Denne absurde humanitære krise, der er skabt af de europæiske landes politik, bliver mere ubærlig dag for dag, tilføjer han.

Også Grækenland retter en usædvanligt skarp kritik mod de makedonske myndigheder efter hændelsen, skriver Reuters.

- Den vilkårlige brug af kemikalier, gummikugler og chokgranater mod sårbare mennesker, særligt når der ikke er grund til en sådan magtanvendelse, er en farlig og beklagelig handling, siger George Kyritsis, der er talsmand for den græske regerings migrationskoordinator.

Flere kilder, herunder journalister på stedet, bekræfter, at flere flygtninge og migranter kastede sten mod politiet.

Over 11.000 mennesker er strandet ved grænseovergangen Idomeni mellem Makedonien og Grækenland.

Også tidligere har der været voldelige episoder ved Idomeni. Et stort antal flygtninge og migranter har slået lejr her siden midten af februar, hvor Balkan-landene lukkede deres grænser, og dermed afskar de mange migranter og flygtninge vejen videre mod det centrale og nordlige Europa.

Over en million mennesker på flugt er strømmet igennem Grækenland i løbet af det seneste år.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.