300 år gamle breve fundet: Flammende hjerter, skandaler og spionbreve

Tusindvis af gemte breve fra 1600-tallet giver et unikt indblik i skandalerne og kærlighedsintrigerne i en periode med politisk ustabilitet i Europa. »Et ubevogtet øjeblik i historien,« siger Oxford-forsker om fundet.

Foto: Museum voor Communicatie, Haag.
Foto: Museum voor Communicatie, Haag.

I en kiste betrukket med linned lå 2.600 breve fra det 17. århundrede og ventede hos Museum voor Communicatie i Haag. 600 af dem uåbnet. Brevene er mærket med ord som »død«, »flyttet« eller »afvist«, og fælles for dem alle er, at de aldrig er blevet leveret.

Brevene blev gemt i årene 1689-1706 af postmesteren i Haag, Simon de Brienne, og dennes kone Maria Germain af den simple årsag, at modtageren stod for at betale portoen dengang. Parret håbede ganske enkelt, at noget af posten ville blive afhentet, så de kunne få nogle af deres tabte penge igen.

Da kisten for 90 år siden blev afleveret til museet, var det med andre ord et fuldstændigt utilsigtet arkiv over Europa præget af politisk opstand og krig, der blev overladt til museet. Men først nu - og ved et rent tilfælde - er kisten og dens indhold landet hos et hold af internationale universitetsforskere fra blandt andet MIT, Yale og Oxford.

Kisten var beklædt med sælskind for at gøre den vandtæt. På indersiden var der linned. Foto: Museum voor Communicatie, Haag.
Kisten var beklædt med sælskind for at gøre den vandtæt. På indersiden var der linned. Foto: Museum voor Communicatie, Haag.

 

»Noget ved disse breve, fastfrossede i forsendelsen, får dig til at føle, som om du har fanget et ubevogtet øjeblik i historien,« siger Daniel Starza Smith fra Oxford Univesitet, der er en del af det internationale forskerhold, til The Guardian.

Foto: Museum voor Communicatie, Haag.
Foto: Museum voor Communicatie, Haag.

 

Fantastiske historier om knuste hjerter

Efter kisten med brevene havde stået glemt i næsten et århundede på museeet i Haag, faldt den amerikanske musikprofessor på Yale Rebekah Ahrendt over en omtale af kisten i en fransk journal fra 1930erne.

Hun er også en del af det hold, der i samarbejde med museet er i gang med at gennemtrawle brevene.

»Det, der står i brevene, er fantastiske historier - nogle om knuste hjerter og et par stykker, der lader til at antyde noget, du ikke kunne sige højt,« siger Rebekah Ahrendt til YaleNews.

Professoren kalder kisten for »en slags post-sparegris«:

»Det er ufatteligt,« siger hun til YaleNews.

Foto: Museum voor Communicatie, Haag.
Foto: Museum voor Communicatie, Haag.

 

Blandt brevene kan man læse en bøn om hjælp fra en sangerinde ved operaen i Haag, skriver The Guardian. Hun var rejst til Paris, men blev pludselig nødt til at vende tilbage til Holland - sandsynligvis fordi hun var blevet gravid. I brevet, der var sendt til en jødisk købmand i Haag og skrevet af »en fælles ven«, lyder det:

»Du kan uden besvær ane den ægte årsag til hendes fortvivlelse. Jeg kan ikke sætte så mange ord på det; hvad jeg burde sige til dig er så uønsket.«

Brevet er mærket »niet hebben« (vil ikke have det, red.). Købmanden nægtede at modtage det.

En båndoptagelse fra det 17. århundrede

De fleste breve fra oplysningstiden, som ikke er gået tabt, er skrevet datidens elite; aristokrater, bureaukrater og rige handelsfolk. Netop derfor er den gemte post i postmesteren Simon de Briennes kiste ekstra interessant.

»Disse breve kan fortælle os nyt om en vigtig del af samfundet i det 17. århundredes Europa,« fastslår Daniel Starza Smith i The Guardian.

En stor del af kistens indhold omtaler den politiske uro, der prægede kontinentet i oplysningstiden lige fra religiøs diskrimination til landevejsrøverier. Men mange af brevene handler mest af alt om personlige pinsler frem for politiske.

»Det er en gruppe mennesker, hvis kildeskrifter ofte ikke overlever, så det er en fantastisk mulighed for at høre nye historiske stemmer,« siger Daniel Starza Smith i The Guardian.

 

Brevene er skrevet på seks forskellige sprog. En del afsendere kunne knap læse og skrive, og på mange af de gamle sider er håndskriften »kaotisk«, som Rebekah Ahrendt udtrykker det. Nogle hyrede professionelle skrivere. De fleste breve er dog skrevet af almindelige mennesker, som stavede ordene fonetisk i deres egne dialekter.

Det gør brevene til en form for båndoptagelser over, hvordan folk lød dengang, siger Yale-professoren til YaleNews.

Et eksempel på de mange forskellige segl, der blev brugt til at forsegle brevene. Foto: Museum voor Communicatie, Haag.
Et eksempel på de mange forskellige segl, der blev brugt til at forsegle brevene. Foto: Museum voor Communicatie, Haag.

 

Indholdet ikke det eneste vigtige

Ordlyden er dog ikke det eneste, der er interessant for forskergruppen, der tæller David van der Linden fra Groningen Universitet, Nadine Akkerman fra Leiden Universitet, Jana Dambrogio fra MIT, Daniel Starza Smith fra Oxford Universitet, og kurator Koos Havelaar fra Museum voor Communicatie i Haag.

Gruppen interesserer sig i lige så høj grad for, hvordan brevet blev sendt. Kuverten, som vi kender den i dag, blev nemlig først opfundet over 100 år senere. Derfor foldede afsenderne brevene om til en slags kuvert.

Et eksempel på »letterlocking«, som er den måde, brevene blev sendt på. Kuverterne, som vi kender dem i dag, kom først over 100 år efter. Foto: Museum voor Communicatie, Haag.
Et eksempel på »letterlocking«, som er den måde, brevene blev sendt på. Kuverterne, som vi kender dem i dag, kom først over 100 år efter. Foto: Museum voor Communicatie, Haag.

 

Hvis brevet var foldet, så det var svært at åbne, var der typisk tale om et spionbrev. Mere simpel, men æstetisk foldet post var oftest kærlighedsbreve - og i sagens natur ofte ulykkelige.

»Den måde, som et brev blev foldet på, var meget personlig i stil med en underskrift,« siger dr. Nadine Akkerman fra Leiden Universitet i en pressemeddelelse på museets hjemmeside.

Eksperterne kalder det for letterlocking, og det er ifølge Akkerman »et revoluionerende nyt område inden for forskningen«.

Foto: Museum voor Communicatie, Haag.
Foto: Museum voor Communicatie, Haag.

 

Men også inde i brevene gemmer der sig overraskelser: Små lapper papir, tegninger, vandmærker eller ligefrem vareprøver er dukket op.

Blandt de mere triste er en tegning af en due med et flammende hjerte sendt til en utro elsker.

»Den troskab, du lovede mig, og som jeg har givet med al min sjæl«, mindes afsenderen i brevet. Men det nåede aldrig frem.

Duen lå inde i ét af brevene. Foto: Museum voor Communicatie, Haag.
Duen lå inde i ét af brevene. Foto: Museum voor Communicatie, Haag.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.