Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

27-årig anholdt i Malaga for medvirken til Paris-angreb

Manden mistænkes for at have forsynet gerningsmand med de våben, der blev brugt i jødisk supermarked.

Spansk politi har anholdt en franskmand, som menes at have leveret de våben, som blev brugt af en gidseltager til at dræbe fire jøder i et supermarked i Paris i januar sidste år.

Det oplyser Spaniens indenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Den anholdte er en 27-årig mand fra byen Sainte Catherine i Frankrig. Han blev anholdt i Malaga tirsdag under en fælles fransk-spansk politiaktion, oplyser ministeriet.

Det jødiske supermarked blev angrebet to dage efter angrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

Her holdt gidseltageren, den 32-årige Amedy Coulibaly, kunder og personale som gidsler. Han dræbte fire mennesker af jødisk tro, inden politiet stormede supermarkedet, skød gidseltageren og befriede de øvrige gidsler.

Coulibaly sagde kort tid inden sin død i et telefoninterview, at han angreb supermarkedet, fordi han ville ramme jøder. Samtidig påstod han, at han havde tilknytning til jihadist-bevægelsen Islamisk Stat.

Derudover hævdede han, at han arbejdede sammen med de to brødre, der stod bag angrebet mod Charlie Hebdos redaktion, hvor 12 mennesker blev dræbt.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.