Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

237 dræbte og 1.285 sårede: »Hvis situationen fortsætter, er vi på vej mod en stor katastrofe«

Ghouta i det østlige Syrien er de sidste tre dage blevet bombet. 237 er døde, oplyser Læger uden Grænser.

Situationen i den belejrede syriske by Ghouta er alarmerende.

13 hospitaler, som er støttet af Læger uden Grænser, er blevet bombet på tre dage, og der er ikke mere antibiotika.

Det oplyser Said Fliti, der er medicinsk koordinator på Læger uden Grænsers kontor i Bruxelles.

»Hospitalerne er delvist eller helt ødelagte.«

»Vi har noget medicin og nøgleudstyr, men vi løber tør for ting som blodposer og antibiotika. Så hvis situationen fortsætter, er vi på vej mod en stor katastrofe,« siger han.

På de 18 klinikker, som er støttet af Læger uden Grænser, er der registreret 237 døde som følge af de sidste tre dages bombning. 1285 er blevet såret.

Organisation anslår, at antallet af døde og sårede nu er højere, da tallet stiger time for time, og andre klinikker ligeledes operer i området.

»Vi er sikre på, at der er flere sårede i andre klinikker, der ikke er støttet af Læger uden Grænser.«

»Vi forventer, at antallet vil stige. Det er desværre tre læger, som er døde, og syv er såret,« siger Said Fliti.

Det er syriske regeringsstyrker, som har belejret byen, der er kontrolleret af oprørsstyrker, og de seneste dage er bombningen intensiveret.

Ifølge Læger uden Grænser har belejringen effektivt stoppet nødhjælpskonvojer i at nå ind til byen - og når det er lykkedes, bliver forsyninger fjernet fra lasten.

»Vi beder alle krigens parter om at respektere folkeretten og give adgang til patienter, der virkelig har brug for at blive evakueret,« siger Said Fliti.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.