Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

2017 skriver sig ind Mexicos historie med drabsrekord

Med over 25.300 drab sætter Mexico trist rekord. Andre lande er dog endnu værre, lyder det i svar til Trump.

Mexico City. Et rekordstort antal mennesker blev dræbt i Mexico i løbet af 2017, som blev det mest blodige år i den tid, der er ført drabsstatistik.

I alt åbnede politiet i det mellemamerikanske land 25.339 drabssager sidste år. Det er næsten 25 procent flere end i 2016, viser en opgørelse fra indenrigsministeriet i landet.

Allerede da november var overstået, stod det klart, at den hidtidige rekord fra 2011 på 22.409 drab var overgået.

Der blev i 2017 også sat rekord for flest drab på en enkelt måned. I oktober blev der registreret 2300 drab.

Det var dermed den mest voldelige måned, siden myndighederne begyndte at føre regnskab for 20 år siden.

Volden er steget i Mexico, siden den tidligere præsident Felipe Calderons regering erklærede krig mod landets magtfulde og hensynsløse narkokarteller i slutningen af 2006.

I løbet af det seneste årti har vold og krig mellem bander og narkokarteller krævet flere end 100.000 liv.

Den udbredte og eskalerende vold ventes at være et af hovedtemaerne, når mexicanerne til juli skal vælge præsident.

Den nuværende præsident, Enrique Peña Nieto, står ifølge meningsmålinger foran noget af en opgave, hvis det skal lykkes for hans parti, Det Institutionelle Revolutionsparti (PRI), at fastholde magten.

Sidste år var antallet af drabssager cirka 40 procent højere end i 2013, som var Peña Nietos første hele år som præsident.

Drabsstatistikken for 2017 er offentliggjort få dage efter, at USA's præsident, Donald Trump, i et tweet hævdede, at Mexico "nu er rangeret som det mest farlige land i verden".

Den påstand tilbageviste den mexicanske regering få timer senere.

- Selv om Mexico har et betydeligt voldsproblem, så er det åbenlyst forkert, at Mexico er verdens farligste land, hed det i en erklæring fra det mexicanske udenrigsministerium ifølge Los Angeles Times.

Venezuela og El Salvador nævnes som lande med langt flere drab sat i forhold til indbyggerantallet.

I meddelelsen understreges desuden den mexicanske regerings holdning, om at en væsentlig årsag til blodsudgydelserne er trafikken af amerikanske våben til Mexico samt narkoefterspørgslen i USA.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.