Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

2000 islamister forsvarer det vestlige Mosul mod offensiv

Irakiske styrkers kamp for at genvinde kontrol med det vestlige Mosul i Irak kan blive svær, mener analytiker.

2000 krigere fra Islamisk Stat er stadig tilbage i den vestlige del af belejrede Mosul, som irakiske regeringsstyrker søndag indledte en offensiv imod.

Det oplyser en talsmand fra den amerikanske efterretningstjeneste.

Der er dermed langt færre end i oktober sidste år, hvor de første kampe om Islamisk Stats sidste store bastion i Irak begyndte. Her forsvarede mellem 5000 og 7000 jihadister Mosul.

Mandag formiddag havde de irakiske styrker kæmpet sig hen til en lufthavn nær Mosul, hvorfra de forbereder sig på at indtage den vestlige del af storbyen.

- Det føderale politi har fortsat sit fremskridt. Vores kanoner skyder mod Daesh' (Islamisk Stat, red.) forsvarslinjer, siger politichef Raed Shaker Jawdat.

Det tog flere måneder at genvinde kontrollen over det østlige Mosul, som siden 2014 havde været belejret af Islamisk Stat. Det var her, Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, udråbte et kalifat.

Og eksperter frygter, at den vestlige del af byen vil være endnu sværere at få kontrol over.

Islamisk Stat har "sandsynligvis stærkere støtte i det vestlige Mosul, og de irakiske sikkerhedsstyrker risikerer i højere grad at møde indbyggere der, som er varsomme eller fjendtlige", vurderer Patrick Martin, der er Irak-analytiker hos den amerikanske tænketank Institute for the Study of War.

De irakiske styrker støttes af USA, hvis forsvarsminister, Jim Mattis, mandag er taget på et uanmeldt besøg i Irak.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.