Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

20.000 evakueret i Moskva efter bombetrusler: »Vi har aldrig oplevet noget som det her før«

En bølge af bombetrusler har ramt Rusland de seneste dage, skriver mediet Bloomberg.

10.000 evakueret i Moskva efter bombetrusler En bølge af falske bombetrusler har ramt Rusland de seneste dage, skriver mediet Bloomberg.
10.000 evakueret i Moskva efter bombetrusler En bølge af falske bombetrusler har ramt Rusland de seneste dage, skriver mediet Bloomberg.

Flere end 20.000 personer blev onsdag evakueret i Moskva, efter at en række bombetrusler kom på næsten på samme tid.

Men det har vist sig at være falsk alarm. Det oplyser en unavngiven kilde fra byens beredskabstjeneste til nyhedsbureauet Tass.

»Nu er omkring fem bygninger blev gennemsøgt. Bombetruslerne kan ikke bekræftes,« udtaler kilden sent fredag eftermiddag dansk tid.

Det var blandt andet et stort shoppingcenter på Den Røde Plads, flere banegårde og universiteter i den russiske hovedstad, der blev rømmet.

»Moskvas beredskabstjenester har modtaget over 30 bombetrusler,« udtalte en kilde fra beredskabstjenesten tidligere til Tass.

Beredskabstjenesten og politibetjente med hunde rykkede efterfølgende ud for at undersøge bygningerne, hvor billeder viser, at folk står stimlet sammen og venter.

Finansmediet Bloomberg skriver, at en bølge af bombetrusler har ramt Rusland de seneste to døgn. Ligesom i Moskva er det universiteter, skoler og butikker - men også rådhuse, der er ofre for truslerne.

Op mod 45.000 blev evakueret tirsdag i 22 byer, skriver nyhedsbureauet Ria ifølge Bloomberg.

Der har været foretaget evakueringer i byer over hele landet - både i Sibirien og ved Østersøen.

»Vi har aldrig oplevet noget som det her før, det er 100 procent organiseret telefonterror,« siger Frants Klintsevitj, der er viceleder af forsvarskomitéen i parlamentets overhus, til Bloomberg.

»Det eneste mål er at sætte gang i en skadelig proces, at skabe panik. Det er muligt, at det kan være forberedende arbejde i forbindelse med et seriøst terrorangreb,« tilføjer han.

De anonyme opkald kommer fra et internetsystem og kan ikke spores nemt, skriver Bloomberg.

Ifølge britiske BBC er der tilsyneladende tale om beskeder, der er blevet indtalt og optaget på forhånd.

Det er uklart, hvem der står bag de mange bombetrusler.

En anonym sikkerhedskilde har ifølge BBC udtalt til avisen Komsomolskaja Pravda, der er pro-Kreml, at Ukraine står bag. Det er der dog ikke noget bevis for.

Men der er også forlydende om, at det i virkeligheden er en anti-terrorøvelse. Heller ikke den melding er dog bekræftet.

Ifølge det russiske medie RT kan en falske bombealarmer straffes med op til fem år i fængsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.