Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

19-årig anholdt på universitet i USA efter drab på forældre

19-årig formodet drabsmand blev spottet efter midnat på Central Michigan University og anholdt uden dramatik.

Skyderiet på universitetet i Michigan kommer kort efter et skyderi på et gymnasium i Florida, som kostede 17 mennesker livet.
Skyderiet på universitetet i Michigan kommer kort efter et skyderi på et gymnasium i Florida, som kostede 17 mennesker livet.

En 19-årig amerikaner, som er mistænkt for at have skudt og dræbt sine forældre, er anholdt af politiet på Central Michigan Universitys område.

Alarmtjenesten i byen Mount Plesant skriver på sin hjemmeside, at den 19-årige blev pågrebet tidligt lørdag uden dramatik.

En passager havde set den mistænkte kort efter midnat, da et tog passerede den nordlige ende af universitetets område.

Skyderiet skete fredag morgen lokal tid, da forældre ankom til universitetet for at hente deres børn hjem til weekenden.

De dræbte blev identificeret som den 19-åriges forældre.

Skyderiet på universitetet i Michigan kommer kort efter et skyderi på et gymnasium i Florida, som kostede 17 mennesker livet.

Der er 23.000 studerende på universitet i Mount Pleasant. Skyderiet skete i en kollegiebygning.

For ikke tage chancer valgte myndighederne at lukke andre skoler i byen.

I Florida for to uger siden trængte en tidligere studerende ind i Marjory Stoneman Douglas High School i byen Parkland. Det efterfølgende skyderi kostede 17 livet.

Drabene i Michigan havde ikke samme baggrund. Politiet beskrev fredag hændelsen som en udløber af et skænderi mellem forældrene og sønnen.

Siden skyderiet i Florida har flere af de overlevende elever fra skolen demonstreret og udtalt sig i medier med krav om, at de amerikanske våbenlove bliver skærpet.

Præsident Donald Trump har ytret ønske om at uddanne og bevæbne nogle lærere på hver skole.

Desuden har Trump luftet tanker om at indføre skrappere baggrundstjek af folk, der køber våben. Han vil også muligvis øge aldersgrænsen for, hvem der må købe visse typer våben.

Titusinder af mennesker bliver hvert år dræbt eller såret af skud i USA.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.