Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

18 mennesker dør i brand på fodklinik i Kina

Videoer lagt ud på sociale medier i Kina viser, at folk kaster sig ud fra vinduer for at undslippe flammerne.

18 mennesker er døde som følge af en brand i det østlige Kina.
18 mennesker er døde som følge af en brand i det østlige Kina.

Beijing. Mindst 18 mennesker er søndag eftermiddag lokal tid omkommet i en brand på en massageklinik i det østlige Kina. Det oplyser statslige medier.

Flere blev dræbt, da de forsøgte at undslippe flammerne ved at springe ud fra vinduer i anden sals højde.

Branden brød ud omkring klokken 17.30 i byen Tiantai i den østlige del af provinsen Zhejiang.

Det tog redningsmandskab to timer at slukke branden. Otte personer blev fundet døde i de udbrændte rester af klinikken, der fordeler sig på to etager.

Yderligere ti personer blev efterfølgende på et sygehus erklæret for døde af de skader, de havde pådraget sig.

På videoer lagt ud på sociale medier i Kina ses tyk røg vælte ud fra klinikken, der tilbyder fodbehandlinger, samt personer, som kaster sig ud fra vinduerne.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.