Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

18 dræbt i bilbombe nær oprøreres hovedkvarter i Syrien

Ifølge observatører var en eksplosion søndag rettet mod en mindre oprørsgruppes hovedkvarter i Idlib.

Syriske redningsfolk bærer et offer for søndagens eksplosion i den nordvestlige provins Idlib. Scanpix/Zein Al Rifai
Syriske redningsfolk bærer et offer for søndagens eksplosion i den nordvestlige provins Idlib. Scanpix/Zein Al Rifai

Idlib. Mindst 18 personer er blevet dræbt i en eksplosion i Idlib i det nordvestlige Syrien.

Desuden er mindst ti blevet såret. Flere civile er blandt de ramte.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder søndag.

Ifølge observatørerne var eksplosionen rettet mod en mindre oprørsgruppes hovedkvarter i Idlib.

Ifølge syriske aktivister var det en bilbombe, som søndag forårsagede eksplosionen. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ambulancer og redningsfolk skyndte sig til stedet for eksplosionen og arbejder på stedet med at trække sårede ud, som er fanget under murbrokkerne af nærtliggende huse.

Ingen har umiddelbart taget ansvaret for bomben.

Idlib-provinsen er stærkt styret af oprørere i Syrien og ligger tæt på grænsen til Tyrkiet.

Den syriske hær og dens allierede lancerede i oktober en offensiv for at generobre provinsen Idlib og Hama, og den har siden gjort store fremskridt.

Den største oprørsgruppering i Idlib er Tahrir al-Sham, der hører under Nusra Fronten.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.