Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

16 personer er sigtet for drab på Pinochet-fjender i 1973

Flere pensionerede officerer i Chile er blevet tiltalt for drab på 15 af diktator Pinochets fjender i 1973.

16 pensionerede chilenske militærofficerer er onsdag blevet tiltalt for medvirken til drab på 15 modstandere af diktator Augusto Pinochet i 1973.

Det oplyser særlig anklager for menneskerettigheder i Chile Mario Carroza.

De 15 drab er angiveligt en del af den såkaldte dødskaravane, hvor 75 af Pinochets modstandere blev likvideret rundt om i landet umiddelbart efter militærkuppet i 1973.

Blandt de tiltalte er tidligere hærchef Juan Emilio Cheyre. Han blev anholdt i juli 2016, men blev senere løsladt mod kaution.

Resterne af de 15 lig blev fundet i 1998, og retsmedicinske undersøgelser har vist, at de blev skudt adskillige gange.

Efter militærkuppet begyndte en undertrykkelse af den socialistiske opposition, og flere end 3000 modstandere af Pinochets regime blev dræbt eller forsvandt under diktatorens styre mellem 1973 og 1990.

Det vurderer historikere ved Diago Portales University, som også har dokumenteret omkring 37.000 sager om tortur og ulovlige fængslinger.

Som general for hæren kom Augusto Pinochet til magten i Chile ved et militærkup mod den daværende socialistiske præsident Salvador Allende i 1973.

Han regerede indtil 1990, hvor han efter massivt pres fra befolkningen overgav magten til den demokratisk valgte Patricio Aylwin.

Pinochet fortsatte dog som øverstkommanderende for hæren helt frem til 1998.

Her blev han anholdt på en rejse til London på anmodning fra Spanien, der krævede ham udleveret og sat i husarrest. Pinochet undgik på grund af sin "svækkede sundhedstilstand".

Han døde som 91-årig i 2006 og blev aldrig stillet til ansvar for forbrydelserne under sit regime.

Domstole i Chile undersøger fortsat 1200 andre sager om påståede overtrædelser af menneskerettighederne under Pinochets regime.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.