Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

16-årig får 11 års fængsel for dobbeltdrab i Kristiansand

Som 15-årig stak skoledreng en skolekammerat og en kvinde, der forsøgte at blande sig, 60 gange med kniv.

Arkivfoto. 16-årig får 11 års fængsel for dobbeltdrab i Kristiansand.
Arkivfoto. 16-årig får 11 års fængsel for dobbeltdrab i Kristiansand.

En 16-årig dreng er dømt til 11 års fængsel for drabet på en 14-årig skolekammerat og en 48-årig pædagogmedhjælper i byen Kristiansand. Det oplyser TV2 i Norge.

Dermed besluttede dommeren i byretten i Kristiansand at øge straffen, efter anklageren havde bedt om 10 års fængsel.

Det var 5. december sidste år, at den 16-årige med kniv stak sin skolekammerat Jakob Hassan og den 48-årige Tone Ilebekk, der forsøgte at blande sig.

De to blev tilsammen stukket 60 gange, og begge døde senere på hospitalet af det voldsomme blodtab.

Ifølge politiet blev Ilebekk et tilfældigt offer, da hun forsøgte at stoppe et slagsmål mellem de to drenge.

Den dømte var kun 15 år gammel, da han stak de to ned. Han tilstod allerede dagen efter under en afhøring sin forbrydelse.

Anklageren Jan Tallaksen kaldte under retssagen dobbeltdrabet for koldblodigt, og han krævede 10 års fængsel til drengen, skriver avisen VG.

»Drabet på Jakob blev udført med en sådan vrede og kraft, som betød, at drengen hurtigt blev sat ud af spillet. Drabet på Ilebekk var råt og brutalt og følelsesløst,« lød det fra anklageren.

Den 16-årige forklarede under retssagen, at han var blevet snydt af skolekammeraten for nogle penge, og at det havde gjort ham rasende.

Den 14-årige Jakobs familie var fra Somalia, mens den 16-årige kom fra en hvid norsk familie med stærke bånd til en kristen menighed i byen.

Begge drenge var ifølge myndighederne del af et vildt ungdomsmiljø i Kristiansand.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.