Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

150 flygtninge sejler nu dagligt fra Tyrkiet til Grækenland

Migranter tager igen turen over havet fra Tyrkiet, efter at tilstrømningen til Grækenland har været på pause.

Genève: Strømmen af flygtninge og migranter fra Tyrkiet til Grækenland er tilsyneladende igen ved at tage fart. Det sker, efter at en aftale i marts mellem Tyrkiet og EU ellers har fået tilstrømningen til de græske øer til at bremse kraftigt op den seneste tid.

En talsmand for Den Internationale Organisation for Migration (IOM) oplyser fredag, at der de seneste tre dage er ankommet 150 migranter dagligt til Grækenland fra Tyrkiet i både.

De mange ankomster indikerer ifølge talsmand Joel Millman, at "den hermetiske forsegling af denne rute til Europa ser ud til at være brudt".

- Antallet af daglige ankomster til Grækenland i denne måned var bogstaveligt talt nede på nul. Men nu er tallet igen begyndt at krybe opad. I de seneste tre dage er der ankommet 150 mennesker hver dag, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det kan meget vel skyldes vejret, eller at menneskesmuglerne er blevet mere kreative. Det kan i det hele taget skyldes en lang række ting, tilføjer han.

EU's aftale med Tyrkiet blev indgået på et topmøde 18. marts og går ud på at sende alle flygtninge og migranter på de græske øer retur til Tyrkiet.

På to uger er 325 migranter sendt til Tyrkiet, men ingen afviste asylansøgere er endnu tvunget samme vej.

For hver syrisk flygtning, der sendes tilbage til Tyrkiet fra de græske øer uden asyl, skal EU tage en anden syrisk flygtning fra en lejr i Tyrkiet og genhuse vedkommende i EU.

Foreløbig er 103 syrere kommet til Europa under den aftale.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.