Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

141 personer meldes dræbt i angreb på libysk luftbase

Rivaliserende styrker i Libyen kæmper om magten. Torsdag blev en luftbase ramme om et blodigt angreb.

ARKIVFOTO: På billedet en libysk soldat, der støtter Khalifa Haftar. Størstedelen af fredagens døde er soldater, der bakker op om Khalifa Haftar
ARKIVFOTO: På billedet en libysk soldat, der støtter Khalifa Haftar. Størstedelen af fredagens døde er soldater, der bakker op om Khalifa Haftar

Mindst 141 mennesker meldes dræbt efter et angreb på en libysk militærbase torsdag.

Størstedelen af de døde er soldater, der støtter feltmarskal Khalifa Haftar. Det oplyser en kilde fra Haftars styrker til nyhedsbureauet AFP.

Angrebet fandt sted på Brak al-Shati-basen, der ligger i den sydlige del af Libyen.

Landet har de seneste år været vidne til et magttomrum, hvor rivaliserende styrker kæmper mod hinanden.

I Tripoli sidder en samlingsregering, der har støtte fra FN. I den østlige del af Libyen er der et rivaliserende parlament, der nægter at anerkende regeringen i hovedstaden.

Den østlige del af landet kontrolleres af Khalifa Haftar. Han fremstiller sig selv som Libyens redningsmand i lyset af det morads, landet befinder sig i, men han er samtidig en meget omstridt person.

Khalifa Haftars kritikere beskylder ham for blot at have én ting for øje. Han vil have magten i hele landet og skabe et militært diktatur.

Blandt de dræbte ved torsdagens angreb er også civile. De var ansat på basen i forskellige funktioner.

Det var soldater loyale til regeringen i Tripoli, der gik til angreb mod luftbasen. Det har en talsmand for hæren tidligere udtalt. Regeringen i Tripoli har fordømt angrebet. Det samme har forsvarsministeriet.

FN's udsending til Libyen sagde tidligere fredag, at han var forfærdet over kampene.

»Jeg er forarget over meldingerne om et højt antal dræbte, heriblandt civile,« sagde FN-udsending Martin Kobler i en skriftlig udtalelse ifølge AFP.

Området ved Brak al-Shati har været præget af voldsomme kampe de seneste måneder, skriver Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.