Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

13 personer anholdt efter antiterroraktion i Belgien

I alt 13 personer er blevet anholdt efter torsdagens anti-terroraktion i Belgien. Politiet fandt våben, falske id-papirer, politiuniformer og eksplosiver i aktionen. Politiet var målet.

BELGIEN: Det var belgiske politibetjente, der var målet for det terrorangreb, det belgiske politi torsdag aften afværgede i en storstilet anti-terroraktion.

Det bekræfter en offentlige anklager på et pressemøde efter torsdagens store anti-terroraktion, hvor to formodede terrorister blev dræbt og en hårdt såret.

I alt er 13 personer blevet anholdt i aktionen, heraf er to personer blevet anholdt i Frankrig, og dem vil Belgien nu bede om at få udleveret.

Under flere forskellige ransagninger i Belgien har politiet fundet flere våben, eksplosiver, falske id-dokumenter, politiuniformer og store summer penge.

Adspurgt om terrorcellen udelukkende er belgisk, eller om de anholdte har forbindelser til andre lande, lyder svaret:

»Det er ikke en del af et internationalt terrornetværk. Det er et belgisk anliggende. Men som i alle sager samarbejder vi med vores udenlandske kolleger,« lyder det fra anklageren.

Han vil ikke afsløre de anholdtes nationalitet eller identitet af hensyn til efterforskningen.

Det var belgiske antiterrorstyrker, der torsdag aften slog til mod en terrorcelle af hjemvendte Syrien-krigere i byen Verviers.

Belgiens terroralarm er efter aktionen blevet forhøjet til tre på en skala med fire trin, skriver The Telegraph. Det betyder, at et nyt angreb er »muligt eller sandsynligt«.

Politiet har afkræftet, at anti-terror-aktionen skulle have noget at gøre med sidste uges terrorangreb på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.