Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

125 kilo sprængstof og en bil fuld af våben: Ville franskmand kopiere Breivik under EM?

Den franske statsborger, som havde planlagt hele 15 terrorangreb før og under EM i fodbold, kan meget vel have været inspireret af den norske terrorist Anders Breivik.

 

Det mener flere forskellige eksperter, som norske Dagbladet og Svenska Dagbladet har talt med.

Mandag fortalte chefen for den ukrainske sikkerhedstjeneste, Vasyl Hrytsak, på et pressemøde, at man i maj har anholdt en 25-årige franske statsborger, der havde i sinde at eksekvere hele 15 terrorangreb både før og under fodbold-EM i Frankrig.

Der skulle være fundet 125 kilo sprængstof i mandens varetægt, som han angiveligt havde planer om at bruge til at bombe en moske, en synagoge og et skattekontor.

»Franskmanden havde talt negativt om sin regering, masseindvandring, spredning af islam og globalisering, og han havde planer om at gennemføre flere terrorangreb,« fortalte Vasyl Hrytsak yderligere på pressemødet.

Personer forsøger at kopiere Breivik

Ifølge ekstremistforsker Magnus Ranstorp er franskmandens overbevisning og planer om angreb tegn på, at der er folk derude, som forsøger at kopiere den terrorhandling, Anders Breivik begik i Oslo og på Utøya den 22. juli 2011, som slog 77 mennesker ihjel.

»Der er personer, der dukker op en gang imellem og forsøger at plagiere Breivik eller har samme ideologiske tendens. Vi havde to begivenheder i Polen og Tjekkiet for kun et par år siden. Der er politiske partier i Europa i dag, der forsøger at legitimere angreb mod flygtninge og andre grupper,« siger Magnus Ranstorp til Svenska Dagbladet.

Også Cato Hemmingby, der er forsker ved Politihøgskolen i Norge, påpeger, at der generelt er stærke højreekstremistiske strømninger mange steder i Østeuropa.

Kan have arbejdet sammen med andre

Han mener også, at man ikke kan udelukke, at flere i det miljø ønsker at kopiere Breivik, men samtidig kan det være svært at slå fast med sikkerhed, om folk som den franske statsborger har arbejdet alene. Mange kommunikerer og støtter nemlig hinanden blandt andet via sociale netværk.

»Men vi kan ikke ignorere det faktum, at nogen vil plagiere Brevik, selvom vi heldigvis ikke fik den store bølge af medløbere, som man længe havde frygtet,« siger Hemmingby til Dagbladet.

Han nævner samtidig episoden fra 2013, hvor en højreekstremistisk ukrainsk studerende kom ind i England som studerende og slog en 82-årig muslim ihjel, ligesom han placerede en bombe foran en moské.

Højt sikkerhedsniveau

Cato Hemmingby siger dog, at han ikke tror, at tilfangetagelsen af den 25-årige franskmand vil have betydning for sikkerhedssituationen under EM, da beredskabet i Frankrig allerede er på sit højeste i kølvandet på terrorangrebet i Paris i november 2015  og mod satire-magasinet Charlie Hebdo i januar samme år.

Der er afsat 90.000 sikkerhedsstyrker til at stå for sikkerheden under EM i fodbold som afholdes fra den 10. juni til den 10. juli.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.