Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

12 drenge alene i mørk hule omgivet af vand: Får nu madrationer til fire måneder

Myndighederne i Thailand kæmper med elementerne, tiden og logistikken for at redde en flok drenge ud af en oversvømmet hule, hvor de sidder fanget på niende døgn.

De første billeder af de strandede drenge taget af dykkere fra den thailandske hær.
De første billeder af de strandede drenge taget af dykkere fra den thailandske hær.

Fodboldhold fanget i grotte i Thailand får dykkertræning

Det er endnu uvist, hvor længe det vil tage at få 12 fodbolddrenge og deres træner ud fra den grotte i Thailand, hvor de har været fanget i ni dage.

Derfor vil drengene, der er i alderen fra 11 til 16 år, og deres 25-årige fodboldtræner hurtigst muligt modtage dykkertræning og madrationer, som kan holde sig i fire måneder.

Det oplyser Anand Surawan, der er kaptajn i den thailandske flåde, ifølge en officiel melding fra Thailands militær.

»Samtidig med at vi arbejder på at dræne grotten for vand, vil vi sende mad ind, der kan holde sig i mindst fire måneder. Og så vil vi undervise alle 13 personer i at dykke,« siger Surawan.

Det udløste en kæmpe eftersøgning, da gruppen af drenge forsvandt lørdag 23. juni. Myndighederne håbede fra start, at fodboldholdet kunne findes i live. Mandag aften dansk tid lykkedes det dykkere at nå frem til drengene.

 

En video fra grotten viser drengene sidde sammenkrøbne på et lille område med deres fodboldtrøjer trukket ned over knæene. De sidder på et plateau omgivet af vand.

Flere end 1.000 mand har deltaget i eftersøgningen, hvor dykkere fra flåden har været sendt ind i grotten for at søge efter drengene.

En stor del af redningsarbejdet er gået ud på at pumpe vand væk fra grotten. Desuden har redningsfolkene søgt efter andre, alternative veje ind i grotten ved hjælp af helikoptere og særlige eftersøgningshold.

Også soldater og droner har hjulpet til med eftersøgningen. Derudover er der oprettet et operationscenter i grottens tredje kammer - omkring 1,7 kilometer fra grottens indgang.

Grotten ligger i Khun Nam Nang Non Forest Park cirka 1.000 kilometer nord for Bangkok nær grænsen til Myanmar og strækker sig ti kilometer ind under bjergene i den nordlige Chiang Rai-provins.

/ritzau/AFP

Putin nægter at diskutere Krim på topmøde med Trump

Alt bortset fra ét emne kan diskuteres, når USAs præsident, Donald Trump, mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Helsinki 16. juli.

Og det emne er Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014.

Det meddeler Det Hvide Hus og Kreml samtidig natten til tirsdag dansk tid.

Putin har »gentagne gange understreget og forklaret, at Krim ikke kan og ikke vil være en del af dagsordenen, da halvøen er en fast del af Rusland«, siger talsmand Dmitry Peskov.

Talsmanden udtaler samtidig, at de to ledere kan diskutere »alle andre emner« på mødet.

Før weekenden ville Donald Trump ikke afvise, at han kunne komme til at anerkende Ruslands annektering af Krim.

»Vi får se,« svarede præsidenten på et pressemøde.

Trumps udmelding vakte bekymringer i EU. Men mandag understregede Det Hvide Hus, at USA ikke anerkender annekteringen.

»Vi anerkender ikke Ruslands forsøg på at annektere Krim. Vi er enige om at være uenige, og sanktionerne fortsætter, indtil Rusland overgiver Krim-halvøen til Ukraine,« siger talskvinde Sarah Sanders.

I marts 2014 annekterede Rusland halvøen Krim. Som modsvar indførte USA og EU sanktioner mod Rusland.

I 2015 blev Minsk-aftalen vedtaget. Den indeholder en våbenhvile, men der har ofte været kampe i det østlige Ukraine, og situationen synes fastlåst.

Mødet senere på måneden er det første egentlige topmøde mellem de to præsidenter, som dog flere gange har stukket hovederne sammen ved internationale møder.

Forud for topmødet har Donald Trump udtalt, at det er godt at være på god fod »med Rusland og Kina og alle«.

11.-12. juli er Donald Trump i Europa til topmøde i NATO.

Herefter rejser præsidenten på officielt besøg i Storbritannien 13. juli. Her skal han mødes med premierminister Theresa May og drikke te hos dronning Elizabeth.

/ritzau/AFP

Seehofer og Merkel vil bygge transitcentre på grænsen

Forbundskansler Angela Merkel og hendes indenrigsminister, Horst Seehofer, er nået frem til et kompromis i en strid om asylpolitikken, der har domineret tysk politik de seneste dage.

Horst Seehofers CSU, der er søsterpartiet til Angela Merkels CDU, havde ellers truet med at forlade regeringen over striden, der altså nu foreløbigt er bilagt.

»Vi har fundet frem til en holdbar løsning. Der er opnået klar enighed mellem vores to konservative partier. Jeg bliver ved med at være indenrigsminister,« siger Seehofer efter maratonmøder i Berlin mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Seehofer siger, at »vi har en klar løsning til, hvordan illegal migration skal stoppes ved den østrigsk-tyske grænse«.

Efter forhandlingerne siger Angela Merkel, at Tyskland vil oprette transitcentre på grænsen mellem Tyskland og Østrig.

»Vi vil oprette transitcentre i Tyskland og derfra udføre tilbagesendelser efter aftale med lande, hvor asylansøgerne kommer fra, og hvor de allerede er registreret. På den måde bevares ånden i partnerskabet i EU, og vi tager et vigtigt skridt for at kontrollere sekundær migration,« siger Angela Merkel efter forhandlingerne.

Aftalen kræver fortsat støtte fra Merkels anden koalitionspartner, socialdemokraterne i SPD, før den kan blive regeringspolitik.

Oppositionspolitikere var hurtigt ude at kritisere aftalen.

På Twitter kalder Bernd Riexinger fra det socialistiske parti Die Linke transitcentrene for »masseinterneringslejre« og skriver, at »menneskeheden gik tabt undervejs« i forhandlingerne.

Topledere fra Merkels CDU og søsterpartiet CSU, der ledes af Seehofer, kæmpede dagen igennem for at løse asylstriden, som truede med at vælte den tyske koalitionsregering.

Seehofer truede med at forlade regeringen, hvis Merkel og CDU ikke skærper den tyske asylpolitik.

Striden bestod i, at Horst Seehofer ikke var tilfreds den tyske asylpolitik og ej heller den aftale, der blev indgået af EUs regeringschefer fredag, skriver nyhedsbureauet dpa.

Horst Seehofer har villet stoppe asylansøgere ved grænsen til Bayern, mens Angela Merkel har søgt en europæisk løsning.

Så sent som natten til mandag var Horst Seehofer alt andet end forhandlingsvenlig i sin retorik over for den tyske kansler.

»Jeg vil ikke lade mig sparke af en forbundskansler, som kun er forbundskansler i kraft af mig,« sagde han med henvisning til CSUs gode valgresultat i Bayern.

/ritzau/

Italien donerer skibe til Libyen for at stoppe migranter

Italien vil donere flere skibe til den libyske kystvagt for at begrænse antallet af migranter, der søger over Middelhavet mod Europa.

Det oplyser den italienske regering efter et møde sent mandag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Skibene kommer fra den italienske kystvagt og politienheden Guardia di Finanza, der hører under landets økonomi- og finansministerium.

Det italienske nyhedsbureau Ansa citerer transport- og infrastrukturminister Danilo Toninelli for at sige, at Libyen vil modtage 12 fartøjer, heraf ti fra kystvagten.

Den libyske kystvagt modtog allerede sidste år fire fartøjer fra Italien samt finansiering og uddannelse.

Italiens nye regering fører en hård indvandringspolitik og ønsker, at migranter, der bliver opfanget i Middelhavet, bliver sendt tilbage til Libyen i stedet for at blive fragtet videre til Europa.

Indenrigsminister Matteo Salvini tillader ikke fartøjer, der er drevet af velgørenhedsorganisationer, at fragte migranter til italienske havne.

Han har samtidig afvist rapporter om, at migranter, der vender tilbage til Libyen, risikerer tortur og misbrug som en »løgn«.

Tidligere mandag oplyste en talsmand for FNs migrantorganisation (IOM), at næsten 9.000 migranter er vendt hjem fra Libyen gennem et frivilligt program i løbet af de seneste seks måneder.

Således er 8.938 mennesker vendt tilbage til cirka 30 afrikanske og asiatiske lande fra Libyen siden årets begyndelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

I 2017 hjemsendte IOM næsten 20.000 mennesker fra Libyen. Et tal, som organisationen håber vil stige til 30.000 i år.

Misbrug af flygtninge og migranter er udbredt i Libyen. Her bliver de udnyttet i det kaos, der har regeret, siden den libyske leder Muammar Gaddafi i 2011 mistede magten til oprørshæren.

Tusindvis af mennesker har de seneste år krydset Libyens sydlige grænse og rejst videre til middelhavskysten, hvorfra menneskehandlere driver både til Europa.

Søndag oplyste IOM, at 10.000 mennesker er blevet returneret til libyske kyster af landets kystvagt i år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.