Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Breaking news

12 dræbt ved omstridt fransk satiremagasin

Video viser to gerningsmænd skyde på gaden i Paris. Gerningsmændene er på vild flugt. »Det er en massakre,« siger ansat hos magasinet Charlie Hebdo.

Redningsfolk med en såret mand  foran Charlie Hebdo i Paris.
Redningsfolk med en såret mand  foran Charlie Hebdo i Paris.

Det satiriske franske ugemagasin Charlie Hebdos hovedkvarter i Paris blev onsdag angrebet af formentlig to hætteklædte mænd med maskinpistoler.

En video fra stedet viser, at gerningsmændene råbte »Allahu Akbar,« mens de skød løs mod politiet.

Mændene råbte også: »Dette er hævn for profeten Muhammed«.

Ifølge den franske præsident François Hollande er mindst 11 blevet dræbt under angrebet - heraf to betjente. Tallet steg senere til 12.

Foruden de dræbte er 10 meldt såret, heraf fem alvorligt, oplyser myndighederne.

Et svært øjeblik

François Hollande har hasteindkaldt regeringen til krisemøde.

»Det er et chock. Det er et terrorangreb,« sagde François Hollande og tilføjede, at vi er i »et meget vanskeligt og svært øjeblik.«

Præsidenten kaldte angrebet for »en fej gerning«. Han lovede, at han senere onsdag aften vil tale til nationen.

Frankrig er efter angrebet nu i højeste alarmberedskab. Det franske nyhedsbureau AFP oplyser, at der muligvis er brugt bomber i forbindelse med angrebet, men det er ikke bekræftet.

Det er øjensynligt lykkes gerningsmændene at flygte fra gerningsstedet. En større menneskejagt er nu i fuld gang i Paris og resten af Frankrig.

En massakre

En medarbejder fra Charlie Hebdo sagde til den franske netavis 20minutes.fr, at der var tale om et decideret angreb mod det omstridte ugemagasin.

»Det er en massakre. Der er døde!« sagde medarbejderen i en kort telefonsamtale, før han pludselig blev afbrudt.

Politet er talstærkt tilstede, og gaderne omkring Charlie Hebdos hovedkvarter er fortsat afspærret.

Genoptrykte tegninger

Charlie Hebdo kom i centrum under Muhammedkrisen, efter det i februar 2006 genoptrykte Jyllands-Postens 12 oprindelige tegninger af Muhammed sammen med en række egne lignende tegninger.

Genoptrykket førte til både til trusler og til bred fordømmelse fra muslimske kredse og fra blandt andet Frankrigs daværende præsident, Jaques Chirac.

 

I november 2011 blev Charlie Hedbos redaktionslokaler ødelagt ved et natligt angreb med benzinbomber, hvor ingen mennesker kom til skade.

Brandattentatet skete efter Charlie Hebdo havde udgivet et særnummer med titlen "Sharia Hebdo", hvor forsiden viste et billede af Muhammed, med teksten "100 piskeslag, hvis du ikke dør af latter".

LIVEBLOG:

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.