Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

12-årig faldt i døden fra klippe på fransk skisportssted - lillebror overlevede fald på 150 meter

Franske myndigheder kalder det et mirakel, at den dræbtes lillebror overlevede fald fra 150 meter.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

En 12-årig dreng mistede søndag livet, da han faldt ned fra en klippe tæt på det franske skisportssted Avoriaz.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt BBC.

Drengen var sammen med sin lillebror, da de af ukendte årsager valgte at forlade den præparerede pist lørdag.

De to drenge var tilsyneladende faret vild, da de tog skiene af og bevægede sig ind i et skovområde. Her faldt de pludselig 150 meter ned fra en klippe.

Drengene blev fundet af redningsmandskab tidligt søndag morgen. Mens den ældste brors liv ikke stod til at redde, overlevede hans tiårige bror faldet.

Ifølge onlinemediet LCI havde de to franske brødre taget liften op ad bjerget sammen med deres far og lillesøster.

Faren besluttede sig for at køre med sin seksårige datter ned ad pisten og lod drengene køre for sig selv.

Da de ikke vendte tilbage til familiens feriebolig, alarmerede faren politiet.

Redningsarbejderne fandt først drengenes ski i kanten af en vej på bjerget.

Fodspor førte dem ind i en nærtliggende skov og ud til en klippekant, der var skjult af træer.

De to drenge blev fundet neden for klippekanten klokken fire søndag morgen. De franske myndigheder kalder det et mirakel, at den yngste bror overlevede faldet.

En talsmand for politiet forklarer, at drengens fald blev afbødet af en trækrone.

Han bliver behandlet for chok og et brækket bækken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.