Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

105-årig sætter imponerende verdensrekord

Cykelsport har ingen alder. Det er franske Robert Marchand et levende bevis på.

Robert Marchand er verdens hurtigste på cykel på over 105 år.
Robert Marchand er verdens hurtigste på cykel på over 105 år.

Onsdag begav den 105-årige mand sig ud på en times tempokørsel rundt på cykelbanen i en velodrom lidt vest for Paris.

Det at kunne gennemføre en time på cykel i så høj en alder er egentlig imponerende nok i sig selv, og selvom det ikke ser ud til at gå forfærdeligt hurtigt, er det faktisk ganske pænt, når man kigger på tallene.

Det lykkedes for Robert Marchand at cykle 22,457 kilometer på den ene time. Det svarer - sjovt nok - til en gennemsnitsfart på godt og vel 22,5 kilometer i timen. Per kvarter har han dermed kørt cirka 5,5 kilometer.

Resultatet var nok til at sikre ham en verdensrekord - nemlig for den længste distance cyklet på en time af en person på over 105 år. Godt nok er han også den første nogensinde til overhovedet at konkurrere i den kategori.

Trods sin høje alder klagede Robert Marchand efter præstationen ikke over ømme stænger.

»Mine ben gør ikke ondt. Mine arme gør ondt, men det er på grund af gigt,« sagde han til BFMTV.

Robert Marchand under rekordforsøget
Robert Marchand under rekordforsøget

Praktisk talt havde Robert Marchand faktisk allerede rekorden i forvejen. For i 2014 satte han nemlig rekord i disciplinen for ryttere over 100 år. Her kørte han som 102-årig lige under 27 kilometer på en time.

Han vidste da også godt, at han ikke kunne gøre det lige så godt igen. Måske var det også derfor, at den nye 'over 105 år'-kategori blev oprettet til ham.

»Jeg er ikke i så god form, som jeg var for et par år siden. Jeg er her ikke for at blive en mester. Jeg er her for at vise, at man stadig kan køre på cykel som 105-årig,« sagde han før løbet til AFP.

Den 'rigtige' verdensrekord i disciplinen tilhører den tidligere Tour de France-vinder Bradley Wiggins, der lige inden det nye år stoppede sin karriere. I 2015 smadrede den britiske cykelrytter den forhenværende verdensrekord, da han på den ene time tilbagelagde hele 54,526 kilometer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.